Formålet med denne aktivitet er igen at skabe nysgerrighed og interesse hos de unge. Der skal findes dyr, og som sidst skal der når turen er slut, findes svar på hvilke dyr det er. I denne aktivitet har jeg valgt at tage en ung med på turen. Da jeg siger hvad vi skal, er den første kommentar: Vi finder da aldrig nogen dyr, det er jo vinter. Jeg pirker lidt til hans nysgerrighed og konkurrence gen, ved at sige: så må vi jo se om det er dig eller mig der får ret og hvem der finder det første dyr.
Det virker!
10 meter fra biotopen løber der en ræv over vejen, vi når ikke at tage et billede af den, men den efterlader et fin spor.
2. dyr snegle med skal.
6. dyr en kornet løber.
1. dyr en ræv, her kan det være oplagt at tale om hvad ræven er... rovdyr...pattedyr... måske undring over at ræven ikke er større.
Den unge står og kigger ud over biotopen, og synes lidt rådvild. Jeg forslår at han begynder at rode i en delvist rådden træstup.
Og så gik det hurtigt.
Samtaleemne/spørgsmål:
1. Findes der forskellige snegle? (nøgensnegle - snegle med skal)
2. Hvor sidder øjnene? (på spidsen af de lange følehorn)
3. Er en snegl et hvirveldyr eller....? (bløddyr)
4. Vidste du at en snegl kun har en fod? (bare for at få lidt humor med ind til den unge mand)
5. Kan man se forskel på en han og en hun snegl? (nej de er hermafroditter) osv.
3. dyr en regnorm.
Samtaleemne/spørgsmål:
1. Hvordan kommer en regnorm fremad? (den har små børster på siderne)
2. Har alle regnorme et bælte? (nej kun de voksne, det bruges når de skal parre sig)
3. Kan den overleve hvis man skære den over? (ja hvis den skæres over bag bæltet og det er kun den forreste del der overlever) osv.
Det vil altid være muligt at stille spørgsmål som ovenover, men det optimale for den unge jeg har med, er en naturlig og ligeværdig dialog. Han er meget nysgerrig og skal nok stille spørgsmål.
4. dyr en bænkebidder.
Samtaleemne.
1. Bænkebideren er et krebsdyr.
2. Den bære sine unger i en pose under sig.
3. Den kan blive 3-4 år.
4. Ikke alle kan rulle sig sammen til en lille kugle, men kugle bænkebideren kan.
5. de har gæller.
5. dyr en kratløber.
Samtaleemne.
1. Den er et rovdyr.
2. Det kan gøre ondt hvis den bider en.
3. Æder mere en 2 gange sin egen vægt i døgnet.
4. Den har en form for frostvæske i kroppen der gør at den kan overleve i naturen hele året.
Samtaleemne:
1. Den er et rovdyr.
2. Den jager om natten.
3. Fugtigbundsart, lever langs søer og åer, samt i fugtig skovbund
7. dyr en vandkalv
Samtaleemner.
1. Den lever i vandet
2. Den skal op til overfladen og have luft, luften gemmes i en luftlomme under vingerne.
3. Den er ganske god til at flyve
4. Også den er et rovdyr.
8. dyr en puppe muligvis fra en bi eller hveps (tak for hjælpen Ib)
Samtaleemner.
1. Den starter ud som et æg
2. Efter ca. 3 dag bliver den til en larve
3. Efter ca. 9 dage forpupper den sig, spinder sig en slags sovepose(den på billedet)
4. Inde i puppen forvandler den sig til en bi/hveps
5. forvandlingen tager ca. 21 dage.
6. Forvandling = metamorfose... Fuldstændig forvandling.
9. dyr en larve af en vandnymfe.
Samtaleemne:
1. Den lever under vand.
2. Den er rovdyr
3. Når den udvikler sig til en vandnymfe, får den vinger.
4. Vandnymfen minder om en guldsmed.
5. Ufuldstændig forvandling.
For at fange det næste dyr tog vi ned på biotopen, sent om aftenen.
Det lykkedes os ikke at fange et billede af den. Men vi fik optaget en lydfil.
Den kommer senere. 👂📢
10. dyr er en natugle
Samtaleemne:
1. Den almindeligste ugle i Danmark
2. Den lever af små gnavere, muldvarper og egern, men spiser også regnorm.
3. Den kan blive 21 år.
4. Vingefang 94-104 cm.
Denne aktivitet skulle gerne gøre de unge nysgerrige på dette stykke natur, da det er et afgrænset område vil de unge jeg arbejder med bedre kunne overskue at skulle lede. Det at der er en konkret opgave de skal løse på biotopen og en konkret opgave når de kommer hjem igen, kan være med til at holde deres fokus på det jeg gerne vil have de får ud af det (Sølvik, 2011, s.87 ) Formålet er nemlig også at de får en viden om den natur og de dyr der omgiver os. De har hermed også en mulighed for at videregive viden til andre, hvilket kan være med til at, øge deres slevværd, og blive anerkendt for denne viden. Min erfaring er, at børn/unge med disse vanskeligheder, husker det lærte bedre hvis deres sanser er i spil samtidig med at de lære, dette understøtter b.la. Merleau-Ponty (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 63) Så er det ikke kun den teoretiske hukommelse, men også en kropslig/sanselige hukommelse.
Da jeg denne havde en ung med og vi efterfølgende har talt om turen, har jeg haft mulighed for at koble ovenstående teori til noget konkret. Det har været en øjenåbner. Når den unge fortæller rammer det meget godt ind i teorien. B.la. siger han:
- Det var en mega god tur, fordi det ikke bare var en gåtur (turen havde et formål)
- Kan du huske den der kornet løber? det føltes som om den havde tape benene.
- Det lød uhyggeligt med uglen, men det var jo også mørkt nede i skoven.
Mange af de ting han husker fra turen er sanselige, men de er koblet sammen med fakta... jeg var meget overrasket over at han kunne huske navnet på kornet løber.
Sølvik, R. (2011). Friluftsliv som sosialt læringslandskap for ungdom med adferdsvansker. I: T. Soulié og Bo Therkildsen (Red.), Friluftsliv: for mennesker med funktionsnedsættelse (1. udg.) (s. 80-92). Kolofon.
- Ejbye-Ernst , N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv: Uderummet i pædagogisk praksis (1. udg.).Systime.
Hej My
SvarSletSpændende at du har haft mulighed for at afprøve forløbet med en ung.
Måske kunne det være relevant at uddybe / konkretisere hvilken " viden om den natur og de dyr der omgiver os" du tænker dig den unge skal have mulighed for at tilegne sig og hvorfor dette er væsentligt (hvilken lovgivning arbejdes der under mm.). Andre mulige refleksioner: Hvilke tanker gør du dig om din rolle i samtalen? (kap.6.2 Kommunikative færdigheder) Hvem formulerer spørgsmålene? (side 197 produktive spørgsmål). Gode refleksioner omkring det sanseliges betydning - overvej evt. at inddrage vidensformer (kap.3)