Opgave

 Inden undervisningsdagen i plantehold, var jeg overbevist om at jeg ikke havde en anelse om hvad det var. Dog fandt jeg hurtigt ud af at jeg faktisk vidste lidt. Jeg har i flere år selv dyrket tomat, agurk, rødbeder, bønner osv. og jeg har kun det første år købt frø, derefter er det frø fra året før der er blevet sået. Noget er lykkedes og andet er ikke. Noget har bredt sig for meget, da jeg bare har sået uden at søge viden først, eks. har jeg citronmelisse, timian og mynte i hele haven.

 

Jeg vil forsøge at få nedenstående til at spire:

 

1. kategori: Frø fra vilde planter (gråt skilt)

1. Kamille

2. Ahorn

3. Ask

4. Bog

5. Asparges 

 

2. kategori: Frø fra køleskabets grøntskuffe / køkkenskabe / krydderihylder (Grønt skilt)

1. Tomat

2. Slange hvidløg

3. Chilli

4. Snack peber

5. Æble

6. Yin og yang bønne

 

3. kategori: Frø fra frøposer (Pink skilt)

1. Ananas kirsebær

2. Tagetes

3. Ærte

4. Ruccola

5. Rød havemælde

Jeg har valgt at undersøge 2 af dem nøjere.

 

Naturfaglige overvejelser:

 

Asparges 

Aspargus officinalis

Spiring:

Frøene skal spire et lunt sted ca.15- 25 grader, i såjord. De plantes i marts-april måned og spire tiden er ca. 15 dage. De holdes fugtige og dækkes med plast. Når spirerne er så store at de ikke går i stykker, plantes de over i større potter, dette gentages indtil de skal plantes ud i haven. 

Udplantning: 

I maj-juni plantes de i forarbejdet,næringsrigt og vel drænet jord og trives i velgødet og let sandet jord, med en sådybde på 4-5 cm. og med en afstand på 30-40 cm. fra hinanden, samt en rækkeafstand på 50-60 cm. De skal placeres i sol eller halvskygge.

Høst:

De kan høstes i april-juni efter det 3 år.

https://danafroe.dk/index.php/grontsager/asparges/mary-washington.html 

Fakta:

Asparges er en flerårig plante og kan høstes i op til 25 år. Den findes også i naturen når kysten i det østlige Danmark. Når den er etableret i haven, skal den, fordi den er flerårig, ikke plantes igen, men når høstperioden er ovre lader man dem gro indtil løvet ved at blive gulligt, for at de kan samle næring til næste år. Derefter skæres de ned til ca. 5 cm.

Fun Fact:

Hvide asparges er grønne, med mindre de bliver hyppet. Det vil sige at de bliver dyrket under jorden og derfor er blege. 

https://www.plantorama.dk/guide/have/haveplanter/spiselige-baer-og-planter/koekkenhaven/dyrkning-af-asparges   

 

Ananas kirsebær

Physalis peruviana

Spiring:

Frøene skal sås i såjord et lunt sted, jorden holdes fugtig og så bakken overdækkes af plast. De spire efter  2-3 uger. De første 6 uger skal spirerne skærmes for direkte sollys. Efter 5-8 uger kan de plantes ud.

 

Udplantning:

Spirene plantes i en krukke, hvis man vil have flerårige planter skal krukken kunne indeholde 6-10 liter jord. Jorden skal være næringsrig og der gødes jævnligt. Planten skal stå solrigt og læ for vinden evt. i drivhus. Den må ikke stilles ud før der ikke er nattefrost mere. Ligesom det er vigtigt at gøde jævnligt, skal der også vandes hyppigt, dette giver den bedste høst.

Høst: 

Der høstes i efteråret.

Overvintring:

Planten stilles et lyst men frostfrit sted, der gødes ikke og vandes næsten heller ikke, da planten har brug for en tørkeperiode.

Pas på!! Ananas Kirsebær regnes til Natskyggefamilien. Alle plantedelene er giftige. Dette gælder dog ikke de modne frugter!

http://www.tropica-scandi.dk/upload_dir/shop/PDF_er/13107---Ananas-Kirsebaer.pdf

Alle min frø er sået i såjord og står i min vindueskarm, med plast over.

 

Pædagogisk-didaktiske overvejelser:

Brugere:

Jeg tænker at uanset hvilken brugergruppe man vælger er det vigtigste at, planteholdet er let tilgængelig og at der forholdsvis hurtigt sker en synlig udvikling. Da plantehold kan være mange ting, synes jeg at uanset alder, handicap, køn osv .kan alle få noget ud af det. Det vil der nok være nogen der ikke mener, men hvis man har en borger der er blind, handler det om at fokusere på de andre sanser. Der findes planter der er bløde, dufter godt, smager godt osv.

 

Pædagogisk forløb:

Der skal etableres et jordbærbed, sammen med 5 børn i alderen 8-12 år på et socialpædagogisk aflastningssted. 

Der er fra sidste år blevet gemt nogle jordbærfrø, fra jordbær som er blevet hentet ved naboen. Børnene har selv været med til at pille de små frø af jordbærene, altså er denne proces allerede startet sidste år. 

Frøene skal sås i en spirekasse, som kommer til at stå i vindueskarmen inde ved spisebordet. Dermed har børnene mulighed for at observere processen dagligt. Samtidigt vil det også give mulighed for natufaglige samtaler, uden at det virker som undervisning. Der bliver dermed plads til nysgerrighed og undren. (Der etablere sideløbene med børne spirekassen også en voksen spirrekasse) 

Mens frøene sås, vil jeg prøve at styre samtalen som “nysgerrige My” med spørgsmål som: hvorfor skal de stå i vindueskarmen? Hvornår tror i de spire? Hvornår kan de plantes ud? Hvornår kan I spise jordbær? osv.

Når spirerne er blevet synlige, skal vi finde et godt sted at plante dem ud. Igen her mens vi leder, er der en samtale igang, med mig som “nysgerrige My” Tror i de kan stå i sandkassen? og hvis ikke så hvorfor? Sol eller skygge? Osv. Når placeringen er fundet, bliver bedet klargjort ud fra den viden de har tilegnet sig indtil nu.

Nu er planterne store nok til at blive flyttet ud i bedet. Børnene får hver en lille række som de har ansvaret for at passe. De planter selv deres række, samtidig med at vi i fællesskab snakker om hvad planterne har brug for, for at give store, røde og søde jordbær. Der laves aftaler om at hjælpe hinanden, hvis der opstår sygdom eller lignende. (Jeg etablere sideløbende med børne rækkerne også en større voksen række. Dette for at børnene kan kopiere det jeg gør, så de får en fornemmelsen at arbejde mere selvstændigt og dermed få større ejerskab over netop deres række) 

Børnene vil nu passe deres rækker af planter, som regel med en voksen til stede, så de har mulighed for at stille spørgsmål og så de/vi kan glæde os til jordbær sammen. Her er det vigtigt at børnene ved, at der kan være nogle af planterne der ikke overlever. Dermed er der dømt “nysgerrige My” igen: Hvorfor tror i at der er nogen af jordbærplanterne der dør? Kan en plante også være syg? Kan den dø af tørst? Kan jordbærplanten blive kvalt af andre planter? og hvis hvad er det så den mangler? osv.

Når bærrene kommer, men stadig er grønne, skal børnene til at tænke over hvad de vil bruge deres jordbær til. Hermed skal de også overveje hvor mange jordbær der er og hvor meget der skal til, hvis de nu vil lave marmelade. Der skal findes opskrifter og købes ind. “Nysgerrige My” Hvad skal der ske med planterne når der ikke er jordbær på dem mere? Skal vi så jordbærfrø igen næste år? Kan de overleve vinteren? osv.

Jordbærrene bliver plukket hen over sommeren og de børn der vil lave noget af dem, får hver deres pose i fryseren, hvor de kan samle dem. 

Sidste del af projektet er fremstillelse at marmelade fra bærrene i “voksenbedet”, dette for at tilgodese de børn der ikke har så meget impulskontrol og dermed har spist de fleste af deres jordbær direkte fra planten. Der nippes jordbær, vejes af, koges, bliver ordnet glas og evalueres på forløbet, i det glade køkken. De får hver et glas marmelade med hjem, og får dermed mulighed for at dele ud af deres viden.

 

Mål:

• At børnene skal gennemføre projektet

• At børnene skal få en viden om og forståelse for en plantes kredsløb.

• At få en forståelse for at jordbær ikke kommer fra supermarkedet, men er blevet dyrket et andet sted.

• At få kendskab til fagbegreber

• At tage ansvar, at samarbejde og at blive stolte af sig selv og hinanden.

• At kunne vokse som individer, ved at videregive den tilegnede viden. 

 

Pædagogens rolle:

• Jeg skal have viden om fagbegreber, kredsløb, plantens behov osv.

• Jeg skal sørge for at der er et sted til bedene

• Jeg skal have købt såjord, spirekasser osv.

• Hvis interessen falder hos børnene er det min opgave at motivere og fastholde dem i projektet

 

Dette er et afprøvet projekt der køre på 3 år. I år bliver det udvidet med at dyrke krydderurter.