1. Undring / problemstilling
Hvorfor, når naturen er så givende ift. mental trivsel, implementeres det ikke som en fast del, på asylcentre?
Der er en række begrænsninger ift. lovgivning, men lige præcis brug af naturen er der ingen begrænsning på, og økonomisk er der ingen merudgift.
Disse mennesker er nedbrudte når de kommer til et asylcenter og parkeres her. De har ingen ret til at studere, lave mad, dyrke deres egne grøntsager osv. Mange lever i uvished og dette i sig selv kan gøre deres mistrivsel værre.
Så hvorfor ikke give dem et formål eller en opgave der kan øge deres livsglæde. Et formål i den venteposition og til tider den håbløshed, de befinder sig i? ( Give dem ansvar for egne krydderurter - Indsamling af urter til te osv.)
Som gruppe er de uønskede og skal derfor sendes ud af Danmark som udgangspunkt.
Men er det ok at glemme det enkelte individ? Og er det ok at et ophold på et Dansk asylcenter kan resultere i at et nedbrudt menneske er endnu mere nedbrudt, når asylcentret forlades?
Kan vi som personale implementere naturen som et frirum og en pause fra håbløsheden (bare i 5-10 min om dagen) for disse mennesker?
Og hvad vil det så evt. betyde for den enkeltes mentale trivsel og psykiske robusthed?
Didaktiske og pædagogiske overvejelser
Vores overvejelser går på hvad der vil give mening for dem. Vi mener ikke det vil give mening for dem at, lære om den Danske natur da de jo står til udvisning. Derimod tænker vi det kan give mening at bruge naturen som et pusterum, hvor de kan få lov til at “glemme” den situation de står i.
Vi har valgt at bruge SMTTE modellen som didaktisk værktøj for forløbet.
Pædagogisk vil vi forsøge at planlægge forløbet så borgerne, ud fra deres natursyn, ønsker og evner, kan opnå en pause. Altså vil vi lytte til dem og dermed give dem mulighed for medbestemmelse på forløbet.
Viden og vidensindsamling
Det er essentielt for os at dykke ned i asyllovgivningen. Det er dog vigtigt at understrege at netop vores målgruppe er placeret på Center Sandvad, som er en sær indkvartering for voksne asylansøger der har en adfærd som ikke kan rummes på almene asylcentre. Målgruppen er voksne med forskellige former for fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.
Vi skal derudover have indsigt i, hvad naturen kan tilbyde ift. trivsel (for asylansøgere) og ligeledes mistrivslen blandt disse.
Det er for os lidt svært at stille 100% skarpt på hvad vi ellers vil bruge, da det afhænger af vores samtaler/empiriindsamling af beboerne. Disse samtaler bliver videofilmet og kræver desuden en tolk. Tolken er essentiel for at vi kan forventningsafstemme medinddrage borgerne.
Derudover vil der ved forløbets afslutning være interview med både medarbejdere og beboere for at dokumentere om forløbet har haft en positiv indvirkning på deres trivsel.
Vi vil løbende være undersøgende på om forløbet er udbytterigt og hvis ikke, så tilpasse/ændre så det bliver det.
Vi har bedt om hjælp på UCSYD biblioteket, til at finde relevant litteratur og afventer svar.
