Krible krable hotel 

Jeg har valgt at lave et krible krable hotel. Tanken bag er, at der er tilbagegang af insektarter, og mange af insektarterne er truede. For at gør opmærksom på de små truede dyrarter som man ellers ikke lægger mærker til, vil jeg med hotellet gør opmærksom på problemet, dykke ned i hvilke insekter der kan bo i hotellet, samt hvilke materialer der skal bruges.

Alt efter hvilke dyr man vil bygge et hotel til, skal der bruges forskellige materialer. 

Jeg har valgt at mit hotel skal bruges til forskellige smådyr. 

Jeg har lavet forskellige lejligheder med forskelligt indhold. Jeg håber at der med tiden flytter dyr ind i hotellet. Da det er blevet temmelig stort, kan jeg ikke fragte hotellet med mig, men det gør så, at det kan placeres fast et sted, hvor jeg kan holde øje med om der flytter dyr ind med tiden.

Jeg håber der flytter dyr ind som;

*Mariehøner

*Ørentvist

*bænkebidder

*Edderkopper

*Bier

Her er vi i gang med at bygge rammen op, da jeg godt kan lide tanken om genbrug, var det en gammel palle og andet træ vi havde som vi brugte til det. Rammen var våd og fugtig, og noget af barken temmelig løst, at jeg regner med, at der flytter bænkebidder ind meget snart.

Vi  ( kæresten var så venlig, at give et hjælpende hånd, ellers var det svært at tage billeder😅) byggede hotellet hjemme, da det egentlig kom bag på mig, hvor stort rammen blev, men aktiviteten kunne sagtens foregå på biotopen, hvis man arbejder med mindre rammer med.

 

Rammen er blevet færdig, og jeg er i færd med at dele hotellet op i små lejligheder, samt komme natur materialer i, som jeg har fundet i naturen.

 

 

Der bliver lagt hånd på sidste del af hotellet.

 

Og sådan ser resultatet ud på hotellet, som jeg håber der er nogen dyr der har lyst til at flytte ind i. 

  

Det kom helt bag på mig, at det tog så langt tid om at lave, da jeg forinden havde gjort alt klar til den, men inden jeg/ vi var færdige, havde vi brugt små to timer, jeg regnede med det halve.

Af ting jeg har brugt til at indrette med er;

* Hø

* Grankogler

* Græs

* Grene og gran

* Siv

* Pap

* Tørrede blade 

* Et stykke træ blok som jeg har boret huller i

* Bambus rør

Tilbage sidder jeg og krydser fingre for at de vil flytte ind.

Hvis man har lyst til at prøve det, har natur- vejleder en god side.

https://natur-vejleder.dk/wp-content/uploads/2018/03/KribleKrable_Humlebih%C3%A6fte_A5_12s_2018_PDF-til-web.pdf

Finde spor

Til min anden aktivitet har jeg valgt at vi skal kigge efter spor. Det et man kan lede efter spor med børn, understøtter det børns muligheder for at erfare og opleve forskellige læreprocesser. Jeg skal som pædagog gør det interessant, meningsfuldt, og særdeles spændende for de børn jeg skal have denne aktivitet med.

Jeg skal gennem fortællinger om dådyr (analog viden, der fremhæves af den kataloge viden), er et stort dyr selvom den kun spiser græs og bark, og man på afføringen kan se om den er kød eller grønt spisende. Det kan være sanselige indtryk af dådyret, jeg har et gevir som de kan undersøge, samt et udstoppet dådyr hoved, som de gerne må undersøge.

Jeg skal give den anonyme kataloge viden interessant og meningsfuldt for børnene, og især dem, der aldrig har været i kontakt med et sådant dyr, sådan at børnene kan knytte kropslige, sociale og emotionelle forbindelser til denne læreproces.

Under hele processen har børnene og jeg en dialogisk samtale, således at de har kan fortælle om det de oplever ved at bruge analogierne og for at undersøge sammenhængene mellem den analoge og kataloge viden. Man kan bedre sætte det hele i perspektiv, når man har børnene med ude, end at man sidder inde og prøver at formidle viden videre.

For at forberede til, hvad der skal bruges, har jeg inden jeg tager hjemmefra pakket denne kurv som indeholder;

• gips
• vand
• saks
• en tom mælkekarton
• små bæger til at lave blanding i

                                    

Jeg fandt denne dyrspor, ved at undersøge sporet nærmere fandt jeg ud af, at det er fra et dådyr.

              

Mælkekartonen bliver klippet så det kan bruges til afstøbningen.

              

Dernæst blander jeg gips med vand.

 

Blandingen er meget nem at arbejde med.

Når blandingen er blevet som vi vil have det, hælder vi det ned på sporet.

 

Blandingen ligger på sporet en lille time, så kan aftrykket tages op, og den kan tages med hjem, hvor den igen ligger i små to dage. Man kan dog godt se et aftryk temmelig tydeligt.

 

Alt imens at det bliver helt tørt, kan man bruge tiden til at undersøge dyrets afføring som ligger meget pænt ved siden af.

 

Jeg fandt dette på nettet, og det kan man også bruge for at studerer dyret nærmere samt, at bruge tiden til at lære dyret mere at kende under tørringstiden, eller man kan udfylde det inden man skal ud at finde spor.

Dyrekort - Dådyr https://www.skoven-i-skolen.dk/content/d%C3%A5dyr-dama-dama-1

Sådan gør du

Undersøg først dådyrets liv - både ude i naturen og ved at læse om den. Du kan finde viden i Leksikon på www.skoven-i-skolen.dk og i bøger om dyr.

 

a. Hvor stort er dådyret og hvor meget vejer det i forhold til dig?

_________________________________________________________________________________

 

 

b. Hvad spiser et dådyr?

_________________________________________________________________________________

 

 

c. Er dådyret et rovdyr, en planteæder eller en nedbryder?

_________________________________________________________________________________

 

 

d. Hvilke fjender har dådyret?

_________________________________________________________________________________

 

 

e. Hvor lever dådyret - og hvilke krav stiller det til sit levested?

_________________________________________________________________________________

 

 

 

f. Må man gå på jagt efter dådyr?

_________________________________________________________________________________

 

 

g. Hvorfor jager mennesket dådyret?

_________________________________________________________________________________

 

h. Har du nogensinde set et dådyr - eller fundet spor af et dådyr eller en anden hjort? Du kan skrive om en hjorteoplevelse herunder.

Vild Pesto

Outdoor education er et nøgleord som jeg kan bruge i denne aktivitet,  idet jeg kan tage en målgruppe med ud i naturen i en uddannelsesmæssig sammenhæng, det lyder alt sammen helt alvorlig, men det behøver ikke være sådan. 

Naturen skal ses som et spændende spisekammer, hvis man kigger nøje efter. Man skal ikke være nervøs for at prøve at spise det der vokser omkring én, vel og mærket hvis det kan spises. 

Det jeg gerne vil opnå, er at stimulere målgruppens sanser, især smagssansen, havde det været sommer kunne lugtesansen også være påvirket, desværre er det tidlig på året, og planterne er så småt ved at bryde frem, efter en lang vinter.

Alligevel er der en del planter som man kan bruge til madlavning, hvilket leder mig til denne aktivitet. Jeg har taget udgangspunkt i min biotop, og fundet planter som kan spises. Desværre har jeg ikke nogen, jeg kan afprøve min aktivitet på, men har en kæreste hjemme, som skal smage på pestoen senere.

Ifølge Jean Piaget gå man i naturen for at konstruerer sin egen forståelse. Hvilke planter kan jeg mon finde på denne årstid? Er der nok til at jeg kan lave pesto? Har frosten de seneste nætter gjort, at de små skud der er begyndt at pible frem, er døde? Når jeg har brainstorme om spørgsmålene inden jeg tager afsted, har jeg en anden forforståelse til planterne og naturen som jeg kan forholde mig til.

som .

Jeg har fundet nogen planter som kan bruges og fundet en opskrift på nettet, som jeg vil afprøve.

De planter jeg har fundet er;

Da jeg ikke er plante kyndig, brugte jeg app´en PlantNet, og svaret jeg fik var, at det er planten tandfri vårsalat. 

Man kan læse mere om planten på;  https://vildmad.dk/dk/ravarer/tandfri-varsalat

    

Så er der små skud af tidsler, og de stikker meget. 

Vildkørvel, som jeg personligt synes ligner persille, men ikke har samme smag.

Mere viden om planten klik på linket; https://www.naturbasen.dk/art/2774/vild-koervel

    

Hjemme igen bliver det jeg har sanket skyllet grundigt og de dårlige planter tages fra.

Udover det jeg har sanket skulle jeg bruge;

Da jeg havde plukket persille som jeg har købt, skulle alle ingredienser blendes.

I starten var jeg lidt skeptisk i forhold til at skulle smage, men da jeg først havde smagt pestoen, må jeg erkende, at det smagte overraskende godt. Så godt, at det skulle spises til aftensmaden. Brian mente det var lidt for stærkt, jeg havde været for rundhåndet med hvidløget.  

Resten af pestoen er kommet i glas, og tages med i klassen, så de andre kursister kan smage det, hvis de har lyst.😊

Opskriften på pestoen, jeg har ikke fuldt opskriften helt, da jeg har benyttet mig af planter, som jeg kunne finde nu, men det skal da helt klart afprøves senere på året, når der er kommet flere planter frem.;

Ingredienser (3 små glas):
3 håndfulde bredbladet persille
1 håndfuld brændenældeblade
2 håndfulde skvalderkål
2 håndfulde mælkebøtter
50 g mandler
50 g cashewnødder
3 dl koldpresset olivenolie
1-2 fed hvidløg
2 spsk citronsaft
1-2 tsk uraffineret flagesalt

Fremgangsmåde:
Skyl urterne grundigt og tør dem i et viskestykke. Kom urterne i en blender sammen med 2 dl olie, mandler, cashewnødder og de øvrige ingredienser.
Blend kortvarigt til en grov pesto. Smag til med salt og eventuelt ekstra citron. Juster konsistensen med mere olie.
Opbevar pestoen i køleskab i tætsluttende glas i cirka en uges tid. https://www.madforlivet.com/opskrifter/sunde-salater/pesto-af-vilde-urter/

Kilde; Peter Bentsen, S. A.-E. (2016). Internationalisering og globalisering. I S. A.-E. Peter Bentsen, Friluftsliv, Natur, samfund og pædagogik (s. 66-67). København: Munksgaard.

Hyllested, T. (2009) Overvejelser over, hvad det vil sige at lære, når elever tager uden for skolen, I: Underholdning eller undervisning? (s.25-37 af 125). Frederikshavn: Dafolo. ISBN:9788772813820

Nedbrydning af en død mus

Hvad sker der med en død mus? Det vil vi gerne se lidt nærmere på i denne aktivitet. Den døde mus kommer i et glas og deri kommer melorme. Men hvorfor melorme..  Vi har læst, at det er den bedste måde at bevare skelettet, hvis man er hurtig nok til at fjerne det, for ellers spiser melormene også skelettet.

Skelettet kan man efterfølgende bruge til at se nærmere på, og indsamle mere viden.

Når en mus dør, forsvinder den langsomt. Melormene tager først indvoldene og kødet, dernæst huden og pelsen, og til sidst skelettet, det er hvad man kalder nedbrydning.

Uanset hvilken målgruppe man har til denne aktivitet, vil det være spændende og følge med i, hvordan et dyr nedbrydes.

Det første man skal undersøge er, hvor kan man skaffe melorme henne. Efter noget søgen, fandt vi dem i Plantorama, og der blev vi mødt af en ung ekspedient som virkelig var god til at svare på alle spørgsmål vi havde.

Bl.a. spurgte vi, skal de have vand? Kan man spise melormene bagefter? Hvordan skal de holdes? Hvilken str melorme skal vi have til denne aktivitet, der findes to slags melorme. Det anede vi ikke, så blev vi også klogere på det😊

Man skal være fokuseret når man er i plantorama, ellers kan det gå helt galt😝

Men i hvert fald er der købt to bæger med melorme, som ekspedienten mente var nok. 

Godt! Så kommer vi til den del, vi alle er mest spændt på. Kommer melormene til at spise den døde mus?🙏

Det man også kunne undersøge er, hvilken slags mus er det, og hvor lever den henne osv osv😊 

Men men ligner det ikke en almindelig spidsmus😀

Link til info om musen

https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/pattedyr/almindelig-spidsmus/

Melormene er nu kommet i glasset til den døde mus

Der er kommet en klud på glasset, hvis nu melormene kravler op ad glasset. Der er lavet huller i, så de kan trække vejret. Senere kommer jeg et stykke hvidkål i, som vi har fået fortalt, er fint i forhold til at give dem væske.

Det er første dag i nedbrydningsfasen. Der bliver taget billeder og dokumenteret hverdag til musen er helt væk, og man forhåbentlig kan tage skelettet af musen op.

 

Kilde;

skoven i skolen. (1. januar 2000). Hentet fra skoven i skolen: https://www.skoven-i-skolen.dk/udeskolenet