1. 

Bænkebidder

Under en lille stamme lå der en flok bænkebidder sammen.

Info om bænkebidder; 

Glat bænkebider er almindelig i hele Danmark. Den kaldes også murbænkebider, men det er lidt misvisende, fordi den findes mange forskellige steder med høj fugtighed. Bænkebidere er mest fremme om natten, men man ser dem ofte om dagen, hvis man vender et stykke træ eller en sten på jordoverfladen

https://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/krebsdyr/item/glat-baenkebider-murbaenkebider

 

Fakta om bænkebidder;

• Levesteder: Skoven, Det åbne land
• Længde: 1-2 cm
• Æg: Op til 70 i en rugehule på maven af hunnen
• Kuld: 2 om året
• Levealder: Max 3 år          
• 
  
• https://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/krebsdyr/item/glat-baenkebider-murbaenkebider                                                           

2.

Stor Regneorm

Fandt denne stor regnorm samme sted som jeg fandt bænkebidderne, den var temmelig lang, og søgte skygge lige så snart træstubben blev fjernet.

Der er mange som har regneorm i haven, og som er vældige glade for dem, da regneormen omdanne blade der er faldet ned til rigtig godt havemuld. 

Mange har ligeledes kompost orme, hvor man kan komme orme ned i kompost, og disse orme omdanner ligeledes komposten om til rigtig godt muld, som man kan anvende til blomster i krukken.

3.

Hjertemusling 

Hjertemuslingen har fået sit navn, fordi den ligner et hjerte, når man ser den fra kanten. Hjertemuslingen bliver ca. 5 cm i tværsnit.

Muslingen har en kraftigt udviklet fod, hvormed den bevæger sig gravende gennem havbunden. 

Hjertemuslingen lever nedgravet, 1-2 cm, i sandbunden tæt ved kysten ud til få meters dybde. Den sidder med foden nederst som et anker og med de to adskilte ånderør oppe i vandet. Indstrømnings-røret er besat med små tentakler, der filtrerer fødeemner fra. Hjertemuslingen lever af mikroskopisk plankton.

Hjertemuslingen er særkønnet og gyder æg og sæd frit i vandet. Muslingen yngler en stor del af året, dog hovedsageligt om foråret og forsommeren.

En streng vinter, hvor der dannes is og dermed isskruninger, er hård for hjertemuslingen. Den bliver presset op af bunden og ødelægges af isen.

Info om hjertemuslingen er fra;

http://kystarkiv.dk/naturen/stranden/viden/muslinger.htm

4.

På mit biotop er der mange muldvarpe skud, og selvom, at jeg ikke kunne få øje på en muldvarp, vidner de mange muldvarpeskud om deres aktivitet.

 

Muldvarpen er et lille dyr, der måler 15-18 cm fra snudespids til halespids, og som vejer mellem 75 og 95 gram. Hannerne er lidt større end hunnerne, men ellers ligner de to køn hinanden

info om muldvarpen;

https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/pattedyr/muldvarp/

Har prøvet på bedste vis at tegne en muldvarp, håber i kan se det😀

5.

Uha jeg er normalt ikke glad for edderkopper, og denne her var ret hurtig til bens, jeg kunne næsten ikke nå at få den med på billedet. Men jeg forsøgte😀

 

Ja tænker i så, er der mon en edderkop på billedet, og må da også ærlig indrømme, at jeg troede den ville være mere tydelig på billedet. Derfor har jeg forstørret billedet, håber at den er til at få øje på.

 Hvad det er for en art, ved jeg desværre ikke.

6.

Denne posthornsnegl er overalt i kanten af vandet. Jeg har googlet mig til facts om dette lille dyr.

Posthornsneglen er almindeligt udbredt i størstedelen af Danmark, dog mangler den i det nordvestlige Jylland. Sneglen trives bedst i lune og lavvandede små søer, damme, vandhuller og grøfter med mange vandplanter. Posthornsneglen kan dog også forekomme i større søer og i rolige vandløb.

Kendetegn
Posthornsneglen er den største af de danske skivesnegle, der alle har flade huse, hvor vindingerne ligger inden i hinanden fremfor at gå op i en spids. Posthornsneglens hus har ca. 5 vindinger og er posthorn-formet med en rund munding. Huset er brunligt.

Føde
Posthornsnegle lever af alger, som de rasper eller skraber af sten og vandplanter.

kilde;https://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/bl%C3%B8ddyr/item/posthornsnegl

  

7 og 8

Så var de der endelig! Fuglene😀 desværre kun de samme 3 arter, men der er flere slags, og jeg ligger løbende nogen op, hvis jeg er så heldig at fange dem på kamera. 

Men her er gråanden både en hun og en han.

Facts om gråanden; Gråanden er en svømmeand, der er en almindelig ynglefugl i Danmark og mange andre steder på den nordlige halvkugle, hvor den lever i vådområder som byernes parker, og ofte optræder i flok. 

Gråanden er stamform til de fleste typer af tamænder, og den opdrættes i stort tal for at blive udsat i naturen før jagtsæsonen eller for at blive slagtet. Føden består af vandplanter og smådyr. Arten er desuden indført til områder på den sydlige halvkugle, hvor den nogle steder betragtes som en invasiv art.

kilde; https://da.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%A5and

               

Hannen er i pragtdragt mellem oktober og maj og kendes let på sin overvejende grå fjerdragt med grønt hoved, hvid halsring og brunt bryst, mens hunnen som hos mange andre ænder er brunt kamuflagefarvet. 

Ænder i parker kan være anderledes farvede (ofte mere eller mindre hvide), da de ofte er opblandet med tamænder.

                                             

9

Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg er fan af denne fugl. Den er rigtig smuk, men jeg synes også, at hættemågen kan virke aggressiv. Især hvis man er nede på dammen i Haderslev, hvor de forefindes i hobetal. Men den er nu heller ikke til at komme udenom i den danske natur.

Hættemågen er 38 centimeter fra næb til halespids og dermed en lille måge. Den har fået sit navn efter sin karakteristiske chokoladebrune hætte. Hætten har den dog alene om sommeren (yngledragt). 

Om vinteren er hovedet hvidt med en sort prik ved øret. Overgangen fra vinterdragten til sommerdragten sker gradvist, startende fra slutningen af februar. Kroppen er hvid, mens ryg og vingeroversider er lysegrå. Næbbet er rødbrunt og fødderne mørkerøde. Bagkanten på vingen er sort og forkanten hvid. 

De unge fugle har gulbrun nakke, ryg og vingeoversider, og får fra deres første efterår grå ryg, men har dog stadig brunlige tegninger på vingerne.

Facts;https://da.wikipedia.org/wiki/H%C3%A6ttem%C3%A5ge

           

Hættemågen kan ses året rundt i Danmark enten som standfugl eller vintergæst. Den yngler oftest i nærheden af kyster, ved søer nær rørskove og ved åer. Kan også forekomme på marker, enge og i haver samt byparker. Hættemåger yngler i store kolonier.

10

Det sidste dyr jeg fangede på kamera for denne gang er troldanden, og lige som jeg skulle til at tage et billede af dette utrolige smukke and, forsvandt den, den dykkede og kom ikke op igen. Men med noget tålmodighed dukkede den frem, og jeg kunne tage mit 10. dyr😅

           

Troldanden ses hele året i Danmark som træk- og vintergæst. Troldænderne yngler i næringsrige søer og moser - gerne i kolonier med hættemåger. Generelt lever troldanden i flok i større søer, åer og ved lavvandede kyster.

Kendetegn
I yngletiden har hannen en lang nakketop. Fjerdragten er sort med hvide sider. Bugen er også hvid. Hunnen er mørkebrun med lysere sider og bug. Nakketoppen er mindre hos hunnen.

Begge køn har hvidt vingespejl, gule øjne og blågråt næb med sort spids.

Facts; https://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/fugle/item/troldand