mandag den 24. januar 2022

Dag 3.

 

Billedet er taget i modsatte ende af min biotop end de tidligere billeder. Jeg oplever dette sted, som jeg går forbi hverdag, på en helt anden måde. Hold ad op hvor er jeg heldig at have så smukt et sted lige udenfor døren.






fredag den 21. januar 2022

Biotop Planter

Ved første øjekast troede jeg ikke, der ville være forskellige planter, og det at skulle finde 10 planter tænkte jeg virkede uoverskuelig, men ved nærmere eftersyn, var der alligevel mange forskellige planter, som jeg overhovedet ikke havde skænket en tanke, hvis det ikke havde været for dette fag. 

Det faktisk spændende, at gå på opdagelse i naturen.

Jeg er ikke særlig kyndig i flora i det hele taget, men at surfe rundt på nettet, og opdage, at der findes spiselige planter når bare man kan genkende dem i naturen er jo fantastisk. Jeg anede ikke, at det når jeg betræder naturen er spisekamre for både mennesker og dyr. 

Har taget nærbilleder af planterne og surfet rundt på Appen PlantNet, og googlet for at kunne identificere planterne. 

Jeg håber at det er lykkes😏


1.


Planten på billedet er ikke særlig stor, så for at fik øje på den skulle man nærmest helt ned på knæ, for at opdage den.

Døvnælde tilhører læbeblomstfamilien og er en ca. 20-50 cm høj urt, som blomstrer omkring maj-august. Planten findes ofte i vejkanter, haver og tæt ved bebyggelse.

De unge skud, blade og blomster fra døvnælde har tidligere været anvendt som fødevarer i Danmark og andre europæiske lande. Døvnælde kan fx anvendes som te, i supper eller som bladgrøntsag.

De fleste indholdsstoffer i døvnælde giver ikke anledning til sundhedsmæssig bekymring ved indtag. Dog kan betydningen af indholdsstoffet verbascosid ikke vurderes pga. begrænsede studier. Derfor bør planten kun spises i begrænsede mængder.

Kilde; 

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/planteliste/Sider/Doevnaelde_overjordiske_dele.aspx

http://spiseligestauder.dk/plantebeskrivelser/doevnaelde.html


2.

Det som jeg troede bare var almindelig græs har et navn, og jo mere jeg surfede på nettet, jo flere græssorter dukkede der op. Interessant!

Håret Star, græsfamilien

Biotop
Græsland, Mose eller eng, Strandeng, Vejkant

Kort beskrivelse
Håret Star har udløbere og vokser i løse tuer eller mindre grupper. Planten kan kendes på sine hvidligt dunhårede blade og bladskeder. 


Kilde; 


3.

Hmmm denne plante var alle steder på min biotop, man kunne nærmest ikke komme udenom denne plante. Tror faktisk at denne plante er super flot når den lige er ved at visne og man kan komme den i en dekoration, som blomster sky f.eks.😊

Tagrør er en meget almindelig plante. Den trives på våd, næringsrig bund i 50-150 cm dybt vand ved søbredder, vandløb, i moser, grøfter, på strandenge og i brakvand. Tagrør danner ofte tætte bevoksninger eller rørskove.

Bladene er flade, kraftige, ru og grågrønne. Blomsterstanden er en stor top, der består af småaks. Hvert småaks har ca. 5 blomster, hvidglinsende hår og er violette. Frugterne er også hårede. De spredes af vinden.

Om efteråret visner eller dør bladene på tagrørsplanterne. Men til foråret dannes der nye skud fra jordstænglerne, hvor planten har gemt næringsstoffer.


KIlde; 
https://naturporten.dk/temaer/danmarks-planter/gr%C3%A6sser/item/tagror

https://www.naturhistoriskmuseum.dk/viden/naturlex/planter/tagr%C3%B8r


Tagrør som det ser ud om sommeren når det blomstrer.





4. 

Denne plante skilte sig lidt ud, da den var noget bredere end døvnælden, i starten troede jeg det var den samme plante, men det blev jeg klogere på, med appen PlantNet. 
But bladet Skræppe
En indtil meterhøj flerårig urt med åben, stærkt grenet blomsterstand med udstående grene.
Grundbladene er indtil 25 cm. lange, er mere eller mindre ægformede og med hjerteformet grund og but-afrundet - eller ingen egentlig - spids.
De 3 indre blosterblade er 3-kantede og med tydelige, lange udstående tænder; tilsammen bærer de typisk 1 stort og 2 mindre bruskkorn, men der er stor individuel variation. Den har en dybtgående, ofte forgrenet, rod eller pælerod.
Kilde;https://www.naturbasen.dk/art/7566/butbladet-skraeppe
https://naturporten.dk/temaer/danmarks-planter/urter/item/butbladet-skraeppe





5.




Var meget i tvivl om, om det også er en plante. Smukt ser det ud på bænken.

Kvistlav;

Beskrivelse: en grå til grågrøn bladlav, der danner regelmæssige rosetter med læbeagtige grynhobe (soraler) i spidserne. 

Undersiden er sort. 

Mest på grene og kviste, men kan også sidde fast på klipper og sten. 

En meget almindelig og vidt udbredt lav; hele året

Kilde; 

https://svampe.databasen.org/taxon/30412


6.

Græsplænen var fyldt med disse yndige små planter, da solen også skinnede da billedet blev taget, fik jeg associationer til forår/sommer, hvor det hele blomstrer.  Glæder mig til at der kommer blomster på dem.


Tråd ærenpris , ofte skrevet tråd-ærenpris, er en flerårig plante i vejbred-familien. 

Den har ned liggende, krybende og rodslående stængler, der er 10-35 centimeter lange. 

Bladene er nyreformede til næsten kredsrunde med svagt rundtakket rand. De 10-15 millimeter store, blå blomster med mørkere årer er enlige og blomsterstilken er oftest mindst 3 gange så lang som støttebladet.

I Danmark er tråd ærenpris temmelig almindelig i græsplæner. Den blomstrer i maj og juni.


Kilde;

https://da.wikipedia.org/wiki/Tr%C3%A5d%C3%A6renpris



7.

Værste fjende i min have tidsler, og dem har jeg virkelig mange af, jeg var dog forundret over, at der kun var denne ene på min biotop, når jeg tænker på, hvor mange jeg har i haven. Endnu mere forundret blev jeg, da jeg fandt ud af, at de er spiselige. Som sagt, så har jeg lært en masse nyt.

Alle arter at tidsels familien er faktisk spiselige, men igen nogle er bedre end andre. Den almindelig ager tidsel som vist her på billedet er den jeg oftest høster. 

Tidsler kan være en lidt besværlig affære men når man først har fået trimmet stilken for pigge og stikkende blade, kan de bruge som asparges og smager nogenlunde ligesådan.








8.

Troede først det var persille, men den hedder vild kørvel, men selvom den hedder vild, var der ikke mange af arten på min biotop, måske det er for tidligt til, at den kommer frem, men håber da at der kommer mere af denne plante, da jeg også har lært, at man kan spise den.

Planten er indtil 150 cm høj og med hul, furet stængel, som er ret svagt korthåret, mest ved de ofte opsvulmede bladfæster. Planten er næsten uden lugt.
Bladene er svagt hårede på undersiden og 2-3 gange fjersnitdelte.
Bladskederne er hårede på nerverne og langs randen.

Blomsterstanden består af dobbeltskærme uden storsvøb og med småsvøb af indtil 6 æg-lancetformede svøbblade. Frugten er 6-11 mm, aflang, kølleformet med kort næb.
Kilde; https://www.naturbasen.dk/art/2774/vild-koervel

Vild Kørvel har en mild smag af anis og persille, og er velkendt fra især det franske køkken. Bladene på kørvel ligner gulerodstoppe, og det er disse friske grønne blade, som dufter anis, som bør plukkes - helst inden de mister deres kraft.

Kørvel passer godt som tilbehør til røræg, flødeost, salater og kørvelsuppe, men kan bruges i mange andre retter. For at bevare smagen bedst, tilsættes kørvel retten så sent som muligt.

Den må ikke koge, for da mister den farven og smagen.

Kilde; https://www.dn.dk/nyheder/urterne-spirer-spis-fra-naturens-vilde-spisekammer/


9.




Den havde en nærmest uhyggelig look, stod helt alene og så pjusket ud. Denne plante glæder jeg mig til at vokse fra den grimme ælling til en smuk svane, hvis man da kan sige det om en blomst, men i dette tilfælde kan vist nok😅


Brøndsel er en sjov lille plante, der vokser på fugtig bund langs vandløb og søer. Brøndslens gule blomst er ret uanseelig og ikke så nem at få øje på. Den tilhører samme plante familie som bellis og margueritter, og ligner da også en marguerit, der har fået pillet alle de hvide randkroner af. 


Plantens frø har to små børster, der let hænger i tøjet eller i pelsen på dyr. På den måde spredes frøene til nye voksesteder. De klæbende frø har fået navne som ”støvleknægte”, ”præstelus” og ”stiknasser”


Den uanseelige brøndsel gemmer dog også på en farvestrålende hemmelighed, idet den kan bruges til at farve stof og garn brandgult, rødgult og gyldenbrunt.

Planten er 15-60 cm høj, og har rødbrune stængler og fligede blade med grov tandet rand. 
Den blomstrer i juli-oktober med brungule kurve med rørformede blomster. Fliget brøndsel vokser på fugtig blottet jord ved vandløb, søer og vandhuller. 
En slægtning nikkende brøndsel, har gule nikkende blomster.

Kilde; http://www.kongeaastien.dk/da/content/fliget-br%C3%B8ndsel



10.

Denne brune ting, var der mange af i vandet, ville tage en op, men det var ikke så let, tænker jeg skal have en beskæresaks med næste gang. 


Jeg fandt ud af at planten hedder børstebladet x skede vandaks, men kunne desværre ikke finde mere info om lige præcis den art, jeg har kunnet finde info om de andre vand aks arter.





torsdag den 20. januar 2022




1. 

Bænkebidder

Under en lille stamme lå der en flok bænkebidder sammen.

Info om bænkebidder; 

Glat bænkebider er almindelig i hele Danmark. Den kaldes også murbænkebider, men det er lidt misvisende, fordi den findes mange forskellige steder med høj fugtighed. Bænkebidere er mest fremme om natten, men man ser dem ofte om dagen, hvis man vender et stykke træ eller en sten på jordoverfladen

https://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/krebsdyr/item/glat-baenkebider-murbaenkebider

 



Fakta om bænkebidder;

2.

Stor Regneorm



Fandt denne stor regnorm samme sted som jeg fandt bænkebidderne, den var temmelig lang, og søgte skygge lige så snart træstubben blev fjernet.

Der er mange som har regneorm i haven, og som er vældige glade for dem, da regneormen omdanne blade der er faldet ned til rigtig godt havemuld. 

Mange har ligeledes kompost orme, hvor man kan komme orme ned i kompost, og disse orme omdanner ligeledes komposten om til rigtig godt muld, som man kan anvende til blomster i krukken.


3.

Hjertemusling 

Hjertemuslingen har fået sit navn, fordi den ligner et hjerte, når man ser den fra kanten. Hjertemuslingen bliver ca. 5 cm i tværsnit.

Muslingen har en kraftigt udviklet fod, hvormed den bevæger sig gravende gennem havbunden. 

Hjertemuslingen lever nedgravet, 1-2 cm, i sandbunden tæt ved kysten ud til få meters dybde. Den sidder med foden nederst som et anker og med de to adskilte ånderør oppe i vandet. Indstrømnings-røret er besat med små tentakler, der filtrerer fødeemner fra. Hjertemuslingen lever af mikroskopisk plankton.


Hjertemuslingen er særkønnet og gyder æg og sæd frit i vandet. Muslingen yngler en stor del af året, dog hovedsageligt om foråret og forsommeren.

En streng vinter, hvor der dannes is og dermed isskruninger, er hård for hjertemuslingen. Den bliver presset op af bunden og ødelægges af isen.

Info om hjertemuslingen er fra;


4.

På mit biotop er der mange muldvarpe skud, og selvom, at jeg ikke kunne få øje på en muldvarp, vidner de mange muldvarpeskud om deres aktivitet.

 

Muldvarpen er et lille dyr, der måler 15-18 cm fra snudespids til halespids, og som vejer mellem 75 og 95 gram. Hannerne er lidt større end hunnerne, men ellers ligner de to køn hinanden

info om muldvarpen;


Har prøvet på bedste vis at tegne en muldvarp, håber i kan se det😀



5.

Uha jeg er normalt ikke glad for edderkopper, og denne her var ret hurtig til bens, jeg kunne næsten ikke nå at få den med på billedet. Men jeg forsøgte😀


 

Ja tænker i så, er der mon en edderkop på billedet, og må da også ærlig indrømme, at jeg troede den ville være mere tydelig på billedet. Derfor har jeg forstørret billedet, håber at den er til at få øje på.

 Hvad det er for en art, ved jeg desværre ikke.


6.

Denne posthornsnegl er overalt i kanten af vandet. Jeg har googlet mig til facts om dette lille dyr.

Posthornsneglen er almindeligt udbredt i størstedelen af Danmark, dog mangler den i det nordvestlige Jylland. Sneglen trives bedst i lune og lavvandede små søer, damme, vandhuller og grøfter med mange vandplanter. Posthornsneglen kan dog også forekomme i større søer og i rolige vandløb.

Kendetegn
Posthornsneglen er den største af de danske skivesnegle, der alle har flade huse, hvor vindingerne ligger inden i hinanden fremfor at gå op i en spids. Posthornsneglens hus har ca. 5 vindinger og er posthorn-formet med en rund munding. Huset er brunligt.

Føde
Posthornsnegle lever af alger, som de rasper eller skraber af sten og vandplanter.

kilde;https://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/bl%C3%B8ddyr/item/posthornsnegl


  


7 og 8
Så var de der endelig! Fuglene😀 desværre kun de samme 3 arter, men der er flere slags, og jeg ligger løbende nogen op, hvis jeg er så heldig at fange dem på kamera. 

Men her er gråanden både en hun og en han.

Facts om gråanden; Gråanden er en svømmeand, der er en almindelig ynglefugl i Danmark og mange andre steder på den nordlige halvkugle, hvor den lever i vådområder som byernes parker, og ofte optræder i flok. 
Gråanden er stamform til de fleste typer af tamænder, og den opdrættes i stort tal for at blive udsat i naturen før jagtsæsonen eller for at blive slagtet. Føden består af vandplanter og smådyr. Arten er desuden indført til områder på den sydlige halvkugle, hvor den nogle steder betragtes som en invasiv art.

               
Hannen er i pragtdragt mellem oktober og maj og kendes let på sin overvejende grå fjerdragt med grønt hoved, hvid halsring og brunt bryst, mens hunnen som hos mange andre ænder er brunt kamuflagefarvet. 
Ænder i parker kan være anderledes farvede (ofte mere eller mindre hvide), da de ofte er opblandet med tamænder.
                                             
9
Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg er fan af denne fugl. Den er rigtig smuk, men jeg synes også, at hættemågen kan virke aggressiv. Især hvis man er nede på dammen i Haderslev, hvor de forefindes i hobetal. Men den er nu heller ikke til at komme udenom i den danske natur.

Hættemågen er 38 centimeter fra næb til halespids og dermed en lille måge. Den har fået sit navn efter sin karakteristiske chokoladebrune hætte. Hætten har den dog alene om sommeren (yngledragt). 

Om vinteren er hovedet hvidt med en sort prik ved øret. Overgangen fra vinterdragten til sommerdragten sker gradvist, startende fra slutningen af februar. Kroppen er hvid, mens ryg og vingeroversider er lysegrå. Næbbet er rødbrunt og fødderne mørkerøde. Bagkanten på vingen er sort og forkanten hvid. 

De unge fugle har gulbrun nakke, ryg og vingeoversider, og får fra deres første efterår grå ryg, men har dog stadig brunlige tegninger på vingerne.

Facts;https://da.wikipedia.org/wiki/H%C3%A6ttem%C3%A5ge


           


Hættemågen kan ses året rundt i Danmark enten som standfugl eller vintergæst. Den yngler oftest i nærheden af kyster, ved søer nær rørskove og ved åer. Kan også forekomme på marker, enge og i haver samt byparker. Hættemåger yngler i store kolonier.


10

Det sidste dyr jeg fangede på kamera for denne gang er troldanden, og lige som jeg skulle til at tage et billede af dette utrolige smukke and, forsvandt den, den dykkede og kom ikke op igen. Men med noget tålmodighed dukkede den frem, og jeg kunne tage mit 10. dyr😅


           


Troldanden ses hele året i Danmark som træk- og vintergæst. Troldænderne yngler i næringsrige søer og moser - gerne i kolonier med hættemåger. Generelt lever troldanden i flok i større søer, åer og ved lavvandede kyster.

Kendetegn
I yngletiden har hannen en lang nakketop. Fjerdragten er sort med hvide sider. Bugen er også hvid. Hunnen er mørkebrun med lysere sider og bug. Nakketoppen er mindre hos hunnen.
Begge køn har hvidt vingespejl, gule øjne og blågråt næb med sort spids.


















































  
































Krible krable hotel 

Jeg har valgt at lave et krible krable hotel. Tanken bag er, at der er tilbagegang af insektarter, og mange af insektarterne er truede. For at gør opmærksom på de små truede dyrarter som man ellers ikke lægger mærker til, vil jeg med hotellet gør opmærksom på problemet, dykke ned i hvilke insekter der kan bo i hotellet, samt hvilke materialer der skal bruges.

Alt efter hvilke dyr man vil bygge et hotel til, skal der bruges forskellige materialer. 

Jeg har valgt at mit hotel skal bruges til forskellige smådyr. 

Jeg har lavet forskellige lejligheder med forskelligt indhold. Jeg håber at der med tiden flytter dyr ind i hotellet. Da det er blevet temmelig stort, kan jeg ikke fragte hotellet med mig, men det gør så, at det kan placeres fast et sted, hvor jeg kan holde øje med om der flytter dyr ind med tiden.

Jeg håber der flytter dyr ind som;

*Mariehøner

*Ørentvist

*bænkebidder

*Edderkopper

*Bier

Her er vi i gang med at bygge rammen op, da jeg godt kan lide tanken om genbrug, var det en gammel palle og andet træ vi havde som vi brugte til det. Rammen var våd og fugtig, og noget af barken temmelig løst, at jeg regner med, at der flytter bænkebidder ind meget snart.

Vi  ( kæresten var så venlig, at give et hjælpende hånd, ellers var det svært at tage billeder😅) byggede hotellet hjemme, da det egentlig kom bag på mig, hvor stort rammen blev, men aktiviteten kunne sagtens foregå på biotopen, hvis man arbejder med mindre rammer med.

 


Rammen er blevet færdig, og jeg er i færd med at dele hotellet op i små lejligheder, samt komme natur materialer i, som jeg har fundet i naturen.

 

 


Der bliver lagt hånd på sidste del af hotellet.

 

Og sådan ser resultatet ud på hotellet, som jeg håber der er nogen dyr der har lyst til at flytte ind i. 

  

Det kom helt bag på mig, at det tog så langt tid om at lave, da jeg forinden havde gjort alt klar til den, men inden jeg/ vi var færdige, havde vi brugt små to timer, jeg regnede med det halve.

Af ting jeg har brugt til at indrette med er;

* Hø
* Grankogler
* Græs
* Grene og gran
* Siv
* Pap
* Tørrede blade 
* Et stykke træ blok som jeg har boret huller i
* Bambus rør

Tilbage sidder jeg og krydser fingre for at de vil flytte ind.

Hvis man har lyst til at prøve det, har natur- vejleder en god side.



Slivsø

Jeg har valgt at min biotop skal være på Slivsø. Området er rigt med dyreliv især ænder og andre fuglearter, men desværre var de ikke at spotte på et ellers smukt blæsende solskinsdag. Jeg anede nogle fugle langt ude i horisonten, men kan desværre ikke fortælle, hvilke det er.

Slivsøen rummer på forskellige habitater, der er siv, pampasgræs, træer, græs, tidsler og andet som jeg forhåbentlig kan få mere øje på, når jeg har studeret mit biotop.




Har prøvet efter bedste evne at tegne biotopen, meeeen det at tegne er ikke min stærke side;





Her er nogle flere billeder fra biotopen;


 


Grunden til, at jeg netop synes det er et godt sted, er også, at der er mulighed for at sidde på en bænk og nyde naturen, stilheden og høre fuglene skræppe i det fjerne, alt imens man bliver som tilfældet på denne dag, blæst godt igennem.



Hvis man gerne vil læse mere om Slivsø kan man klikke på linket, men det er nu et smukt sted at opleve irl.;-)  https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/slivsoe/