Optimale betingelser for at besøge bierne. Solen stod højt og det var varmt. T, My og jeg var vældige spændte på besøget, hverken T eller jeg har været så tæt på bierne så vi var helt ivrige, men alligevel rolige. Det havde vi lært, vi skal være rolige omkring bierne.
Der er flere forskellige bi stader. Disse på billedet er de store af dem, Frank havde nogle små, det er reserve familier, til de store.
Og som det kan ses på billederne, var bierne temmelige aktive. Der var en summen og aktivitet, og overraskende nok, var de ikke aggressive, men tværtimod meget rolige. Kom man for tæt på bierne, kom der en enkelt arbejder bi, og advarede ved at summe tæt til øret, så vidste man, at nu skulle man trække sig.
For at komme tæt på bistanden, skulle vi trække i beskyttelsesdragt, samt gør en røgpuster klar. Den skulle bruges hvis bierne blev alt for aktive når man trækker en bi ramme op.
Under kyndig vejledning af Frank, fik vi alle udstyret på. Det gav mange smil på læben.
Efter påklædning af dragten, fortæller Frank, at hans have er holdt vildt, så hans bier har blomster de kan bestøve. Da han har mange forskellige planter, har bierne en masse næring i området som de kan smæske sig i.
Frank fortæller hvorfor der bliver røget, når man vil se til bierne.
Med dette billede, hvis man kigger godt efter, kan man se æg der er blevet lagt af dronningen.
Vi er alle lidt usikre på, om vi skulle tage en ramme op, men heldigvis har vi Frank, han løfter med meget respekt for bierne den ene ramme op efter den anden, mens han fortæller om bierne, rammerne, og honningen som de producerer.
Frank fortæller her om selve opbygning af rammen indvendig.
Efter noget tid og den rolige tilgang Frank har til bierne, har T fattet mod til at holde en ramme i hånden.
Frank giver T et godt råd, hvis han synes rammen er for tung.
Frank har hele tiden sagt, at man kan se at de har bukser på i form af pollen som de samler på bagbenene og derefter flyver hjem med det. Jeg havde meget svært ved at se det, My og T havde derimod ingen problemer med det. Lige som jeg havde givet op på det, sad der en bi med de gule bukser på, og sikken syn.
Inden man kommer ned til rammerne ligger der et stykke plastik på, på den har bierne produceret propolis på. Propolis bruges som biernes forsvarsmiddel mod bakterier, svampe virus og fjender som myrer. Propolis er et klæbrigt materiale som bierne samler fra forskellige planter og bruges til at lukke revnerne med i bistadet. Vi smagte på propolissen, den smagte af en lille snert af honning, ellers havde den ikke noget smag. Overraskende var det meget hårdt, vi tyggede på det, men måtte også spytte det ud igen, da det ikke var særlig tyg bart.
Spændende og fint dokumenteret forløb. Det bliver spændende at høre mere om forløbet på torsdag :-)
SvarSletOvervej en samlet etiket: Praksisafprøvning