søndag den 27. marts 2022

T bygger bi hotel 

Inden vi startede snakkede vi om, hvad han kunne huske fra den video han har set fra Økolariet i Vejle i forhold til at bygge et bi hotel. Overraskende vidste T lige præcis hvordan den skulle bygges og hvilke mål. 

Brian havde forberedt alle elementer, så T bare skulle samle den. 

Alt imens der bliver skruet og samlet fortæller T, hvilke redskaber der skal bruges og han fortæller også, hvilke værktøjer han har derhjemme. Han fortæller med meget stolthed i stemmen, at han har bygget et kradsetræ og en ret stor katapult, og derfor er han vant til at bruge redskaber. Hvilket tydeligt kunne mærkes på den måde han håndterede værktøjet på.

Mens vi bygger bliver der snakket om de bier, vi håber søger ly i hotellet, han kobler bierne til myrer, som han mener har samme arbejds mentalitet. Han fortæller endvidere, at myrerne også har en dronning, og arbejder myrer. På den måde delte han ud af en viden, som vi ikke anede noget om.

Bi hotellet er ved at tage form og My kontroller om det hele nu gå rigtig til😀

Der skal bruges en bagbeklædning og den skal skæres ud med et stiksav. T udviser igen her masser af gå på mod. 

Mens vi bygger snakker vi om biernes behov i forhold til hotellet, og da han har set videoen fra Økolariet, fortæller, at der skal bruges forskelligt hårdt træ, hvor der skal bores huller i, og der ikke må saves igennem, han fortæller ydermere, at der ligeledes skal bruges bambusrør.

Da hotellet er færdig, bliver vi enige om, at der skal plantes nogle blomster, så vi kan lokke bier til hotellet, men også for at bier har blomster de kan bestøve. Derfor planter T blomster til bier.





Afslutningsvis nogle kloge ord fra T😊





1 kommentar: