Nu er der gået en uge.. Og naiv som jeg er, troede jeg det ville have vokset mere end det har gjort.
Men spændende er det at følge med i.
Det der er vokset og skal plantes om er valmuen, og grunden til jeg planter dem i en potte er, at det andet ikke er kommet frem endnu, jeg skal gerne have lukket lågen, så drivhuseffekten er der for de andre planter, som ikke er vokset endnu. Jeg synes ellers alle parametre er der for at planterne skal vokse.
Planterne har brug for energi, og det får de ved fotosyntese. Der skal lys til for at planten kan sammensætte de enkelte byggesten til en fast stof. Planterne får også sollys som de får rigeligt af og kuldioxid fra luften, som de også får rigeligt af, da æggebakken ikke er lukket helt i. Det skaber det faste stof stivelse som planterne vokser af.
Mere om fotosyntese via dette link;
https://www.skoven-i-skolen.dk/content/fotosyntese
På billede nr to, kan man tydelig se, at de er ved at være for store til æggebakken, de er begyndt at hænge, det må være et tegn på, at det skal ompottes.
I den anden bakke er dild kommet godt frem.
Da det er mega nemt at flytte æggene ved at slå dem i stykker inden de kommer i en større potte, skåner jeg dermed også rødderne.
Basilikum er også begyndt at pible frem.
Den venter jeg dog med at potte om, den har godt af, at vokse sig lidt mere.
Cantaloupe melon er også begyndt at dukke op med et enkelt lille blad, den skal ligeledes vente med at blive plantet om.
Desværre er der ikke kommet noget af det andet, men jeg må sige, at jeg så småt får tanker til at købe et mini drivhus. Tanken om, at man har friske krydderurter i haven det tiltaler mig alligevel..
Cantaloupe melon
Man kan tydelig se, når man klækker ægget for at potte melon kernen om, hvordan den har udviklet sig. Det er aldeles spændende;-)
Jeg glæder mig til at den vokser sig større og man måske skulle være så heldig at høste sin egen melon.
Tips til pasning af nye planter;
Er det lykkedes dig at få kernerne til at spire, skal dine nye planter også passes ordentligt.
Det er vigtigt, at planterne får nok vand, men også næringsstoffer. Brug derfor så- eller priklejord til at starte med.
Når planterne har vokset sig større og måske skal flyttes til en større potte, kan man gå over til pottemuld.
Når dine frø og kerner har vokset sig store indendørs, kan man plante dem udenfor i haven eller flytte dem til altankassen.
Det er vigtigt, at man gradvis vænner planterne til udendørslivet. Man kan starte med kun at lade planten stå udenfor i løbet af dagen, og når planten har vænnet sig til vores kølige klima, kan man plante den ud permanent.
Husk at vande planten, hvis regnen udebliver. https://samvirke.dk/artikler/saadan-faar-du-froe-og-kerner-til-at-gro-udendoers
Valmue
Det var også tid til at plante valmuen om, og den har rigtig hygget sig i æggeskallen, det var virkelig et wow effekt da jeg klækkede skallen.
Dild
Gode råd til spiring af dild;
Udover at dild kræver sol, så det er vigtigt at jorden hele tiden er fugtig fra såning frem til at dilden begynder at spire, sørg derfor at vande jævnt og gerne dagligt. Jorden hvori du dyrker dilden skal være fugtig og veldrænet, men bør selvfølgelig også være rig på næring.
Sørg derfor for at gøde jorden med jordforbedring, almindeligt drivhusgødning eller lignende, hvis det er nødvendigt.
Dild kan dyrkes i rækker, klynger, potter osv. Dild kan også forkultiveres i det tidlige forår, hvis man ønsker at have sin egen dild forsyning tidligt på året. Dild kan ikke lide omplantning, så de skal forkultiveres i potter.
Det er en god ide at tynder ud i planterne, så de får en planteafstand på min. 10 cm, hvilket giver mulighed for at få en stor flot dild plante. Tynd eventuelt ud til 5 cm. i første omgang og høst så hver anden plante. Ved for tæt planteafstand kan man risikere at dilden hurtigere går i blomst.
Husk, at dild på grund af jordtræthed ikke kan plantes samme sted to år i træk.
https://havehandel.dk/dyrkning-af-dild/
Basilikum
Hermed er der plantet fem forskellige planter om. Må sige, at det er en langsommelig process, og det er godt for mig, da jeg ikke har et eneste tålmodighed i kroppen, derfor er begejstring endnu større, at der endelig sker en smule;-)
Hejsa ?? Super indlæg (giv det meget gerne en overskrift) - fint dokumentation af processen med tekst under dine fotos
SvarSlet