Fælles aktivitet

Vild Pesto

Outdoor education er et nøgleord som jeg kan bruge i denne aktivitet,  idet jeg kan tage en målgruppe med ud i naturen i en uddannelsesmæssig sammenhæng, det lyder alt sammen helt alvorlig, men det behøver ikke være sådan. 

Naturen skal ses som et spændende spisekammer, hvis man kigger nøje efter. Man skal ikke være nervøs for at prøve at spise det der vokser omkring én, vel og mærket hvis det kan spises. 

Det jeg gerne vil opnå, er at stimulere målgruppens sanser, især smagssansen, havde det været sommer kunne lugtesansen også være påvirket, desværre er det tidlig på året, og planterne er så småt ved at bryde frem, efter en lang vinter.

Alligevel er der en del planter som man kan bruge til madlavning, hvilket leder mig til denne aktivitet. Jeg har taget udgangspunkt i min biotop, og fundet planter som kan spises. Desværre har jeg ikke nogen, jeg kan afprøve min aktivitet på, men har en kæreste hjemme, som skal smage på pestoen senere.

Ifølge Jean Piaget gå man i naturen for at konstruerer sin egen forståelse. Hvilke planter kan jeg mon finde på denne årstid? Er der nok til at jeg kan lave pesto? Har frosten de seneste nætter gjort, at de små skud der er begyndt at pible frem, er døde? Når jeg har brainstorme om spørgsmålene inden jeg tager afsted, har jeg en anden forforståelse til planterne og naturen som jeg kan forholde mig til.

som .

Jeg har fundet nogen planter som kan bruges og fundet en opskrift på nettet, som jeg vil afprøve.

De planter jeg har fundet er;

Da jeg ikke er plante kyndig, brugte jeg app´en PlantNet, og svaret jeg fik var, at det er planten tandfri vårsalat. 

Man kan læse mere om planten på;  https://vildmad.dk/dk/ravarer/tandfri-varsalat

    

Så er der små skud af tidsler, og de stikker meget. 

Vildkørvel, som jeg personligt synes ligner persille, men ikke har samme smag.

Mere viden om planten klik på linket; https://www.naturbasen.dk/art/2774/vild-koervel

    

Hjemme igen bliver det jeg har sanket skyllet grundigt og de dårlige planter tages fra.

Udover det jeg har sanket skulle jeg bruge;

Da jeg havde plukket persille som jeg har købt, skulle alle ingredienser blendes.

I starten var jeg lidt skeptisk i forhold til at skulle smage, men da jeg først havde smagt pestoen, må jeg erkende, at det smagte overraskende godt. Så godt, at det skulle spises til aftensmaden. Brian mente det var lidt for stærkt, jeg havde været for rundhåndet med hvidløget.  

Resten af pestoen er kommet i glas, og tages med i klassen, så de andre kursister kan smage det, hvis de har lyst.😊

Opskriften på pestoen, jeg har ikke fuldt opskriften helt, da jeg har benyttet mig af planter, som jeg kunne finde nu, men det skal da helt klart afprøves senere på året, når der er kommet flere planter frem.;

Ingredienser (3 små glas):
3 håndfulde bredbladet persille
1 håndfuld brændenældeblade
2 håndfulde skvalderkål
2 håndfulde mælkebøtter
50 g mandler
50 g cashewnødder
3 dl koldpresset olivenolie
1-2 fed hvidløg
2 spsk citronsaft
1-2 tsk uraffineret flagesalt

Fremgangsmåde:
Skyl urterne grundigt og tør dem i et viskestykke. Kom urterne i en blender sammen med 2 dl olie, mandler, cashewnødder og de øvrige ingredienser.
Blend kortvarigt til en grov pesto. Smag til med salt og eventuelt ekstra citron. Juster konsistensen med mere olie.
Opbevar pestoen i køleskab i tætsluttende glas i cirka en uges tid. https://www.madforlivet.com/opskrifter/sunde-salater/pesto-af-vilde-urter/

Kilde; Peter Bentsen, S. A.-E. (2016). Internationalisering og globalisering. I S. A.-E. Peter Bentsen, Friluftsliv, Natur, samfund og pædagogik (s. 66-67). København: Munksgaard.

Hyllested, T. (2009) Overvejelser over, hvad det vil sige at lære, når elever tager uden for skolen, I: Underholdning eller undervisning? (s.25-37 af 125). Frederikshavn: Dafolo. ISBN:9788772813820 

Nedbrydning af mus

Hvad sker der med en død mus? Det vil vi gerne se lidt nærmere på i denne aktivitet. Den døde mus kommer i et glas og deri kommer melorme. Men hvorfor melorme.. Vi har læst, at det er den bedste måde at bevare skelettet, hvis man er hurtig nok til at fjerne det, for ellers spiser melormene også skelettet.

Skelettet kan man efterfølgende bruge til at se nærmere på, og indsamle mere viden.

Når en mus dør, forsvinder den langsomt. Melormene tager først indvoldene og kødet, dernæst huden og pelsen, og til sidst skelettet, det er hvad man kalder nedbrydning.

Uanset hvilken målgruppe man har til denne aktivitet, vil det være spændende og følge med i, hvordan et dyr nedbrydes.

Det første man skal undersøge er, hvor kan man skaffe melorme henne. Efter noget søgen, fandt vi dem i Plantorama, og der blev vi mødt af en ung ekspedient som virkelig var god til at svare på alle spørgsmål vi havde.

Bl.a. spurgte vi, skal de have vand? Kan man spise melormene bagefter? Hvordan skal de holdes? Hvilken str melorme skal vi have til denne aktivitet, der findes to slags melorme. Det anede vi ikke, så blev vi også klogere på det😊

Man skal være fokuseret når man er i plantorama, ellers kan det gå helt galt😝

Men i hvert fald er der købt to bæger med melorme, som ekspedienten mente var nok. 

Godt! Så kommer vi til den del, vi alle er mest spændt på. Kommer melormene til at spise den døde mus?🙏

Det man også kunne undersøge er, hvilken slags mus er det, og hvor lever den henne  osv😊

Men men ligner det ikke en almindelig spidsmus😀

Link til info om musen

https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/pattedyr/almindelig-spidsmus/

Melormene er nu kommet i glasset til den døde mus

Der er kommet en klud på glasset, hvis nu melormene kravler op ad glasset. Der er lavet huller i, så de kan trække vejret. Senere kommer jeg et stykke hvidkål i, som vi har fået fortalt, er fint i forhold til at give dem væske.

Det er første dag i nedbrydningsfasen. Der bliver taget billeder og dokumenteret hverdag til musen er helt væk, og man forhåbentlig kan tage skelettet af musen op.

Kilde;

skoven i skolen. (1. januar 2000). Hentet fra skoven i skolen: https://www.skoven-i-skolen.dk/udeskolenet