Fælles aktivitet

Vild Pesto

Outdoor education er et nøgleord som jeg kan bruge i denne aktivitet,  idet jeg kan tage en målgruppe med ud i naturen i en uddannelsesmæssig sammenhæng, det lyder alt sammen helt alvorlig, men det behøver ikke være sådan. 

Naturen skal ses som et spændende spisekammer, hvis man kigger nøje efter. Man skal ikke være nervøs for at prøve at spise det der vokser omkring én, vel og mærket hvis det kan spises. 

Det jeg gerne vil opnå, er at stimulere målgruppens sanser, især smagssansen, havde det været sommer kunne lugtesansen også være påvirket, desværre er det tidlig på året, og planterne er så småt ved at bryde frem, efter en lang vinter.

Alligevel er der en del planter som man kan bruge til madlavning, hvilket leder mig til denne aktivitet. Jeg har taget udgangspunkt i min biotop, og fundet planter som kan spises. Desværre har jeg ikke nogen, jeg kan afprøve min aktivitet på, men har en kæreste hjemme, som skal smage på pestoen senere.

Ifølge Jean Piaget gå man i naturen for at konstruerer sin egen forståelse. Hvilke planter kan jeg mon finde på denne årstid? Er der nok til at jeg kan lave pesto? Har frosten de seneste nætter gjort, at de små skud der er begyndt at pible frem, er døde? Når jeg har brainstorme om spørgsmålene inden jeg tager afsted, har jeg en anden forforståelse til planterne og naturen som jeg kan forholde mig til.

som .

Jeg har fundet nogen planter som kan bruges og fundet en opskrift på nettet, som jeg vil afprøve.

De planter jeg har fundet er;

Da jeg ikke er plante kyndig, brugte jeg app´en PlantNet, og svaret jeg fik var, at det er planten tandfri vårsalat. 

Man kan læse mere om planten på;  https://vildmad.dk/dk/ravarer/tandfri-varsalat

    

Så er der små skud af tidsler, og de stikker meget. 

Vildkørvel, som jeg personligt synes ligner persille, men ikke har samme smag.

Mere viden om planten klik på linket; https://www.naturbasen.dk/art/2774/vild-koervel

    

Hjemme igen bliver det jeg har sanket skyllet grundigt og de dårlige planter tages fra.

Udover det jeg har sanket skulle jeg bruge;

Da jeg havde plukket persille som jeg har købt, skulle alle ingredienser blendes.

I starten var jeg lidt skeptisk i forhold til at skulle smage, men da jeg først havde smagt pestoen, må jeg erkende, at det smagte overraskende godt. Så godt, at det skulle spises til aftensmaden. Brian mente det var lidt for stærkt, jeg havde været for rundhåndet med hvidløget.  

Resten af pestoen er kommet i glas, og tages med i klassen, så de andre kursister kan smage det, hvis de har lyst.😊

Opskriften på pestoen, jeg har ikke fuldt opskriften helt, da jeg har benyttet mig af planter, som jeg kunne finde nu, men det skal da helt klart afprøves senere på året, når der er kommet flere planter frem.;

Ingredienser (3 små glas):
3 håndfulde bredbladet persille
1 håndfuld brændenældeblade
2 håndfulde skvalderkål
2 håndfulde mælkebøtter
50 g mandler
50 g cashewnødder
3 dl koldpresset olivenolie
1-2 fed hvidløg
2 spsk citronsaft
1-2 tsk uraffineret flagesalt

Fremgangsmåde:
Skyl urterne grundigt og tør dem i et viskestykke. Kom urterne i en blender sammen med 2 dl olie, mandler, cashewnødder og de øvrige ingredienser.
Blend kortvarigt til en grov pesto. Smag til med salt og eventuelt ekstra citron. Juster konsistensen med mere olie.
Opbevar pestoen i køleskab i tætsluttende glas i cirka en uges tid. https://www.madforlivet.com/opskrifter/sunde-salater/pesto-af-vilde-urter/

Kilde; Peter Bentsen, S. A.-E. (2016). Internationalisering og globalisering. I S. A.-E. Peter Bentsen, Friluftsliv, Natur, samfund og pædagogik (s. 66-67). København: Munksgaard.

Hyllested, T. (2009) Overvejelser over, hvad det vil sige at lære, når elever tager uden for skolen, I: Underholdning eller undervisning? (s.25-37 af 125). Frederikshavn: Dafolo. ISBN:9788772813820 

Opgave B

 Honningbi

6. Sæt dig ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjule muligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive? formering / årscyklus, rengøring osv. osv. 

• Føde: Bier spiser nektar, som de samler ind fra blomster. Mens bien samler nektar, får den blomsterstøv på sig (pollen) som sætter sig på dens bagben i puder. Pollen kan bien også spise. En biavler fodrer sine bier med sukker, når han tager biernes honning. En bifamilie spiser ca. 35 kg pollen, og drikker 30 liter vand om året. https://www.skoven-i-skolen.dk/content/bier-%E2%80%93-mest-honningbier#Bierne%20i%20et%20bibo

• Bi-bo/bistade: Et bistade er et næsten lukket kasse, med en lille indgang hvor bierne flyver ind og ud. Bi-boet er er derfor meget lukket, og der bor mange individer. I den vilde natur bygger de deres bi-bo i et hult træ.

• Fun fact: Bier tætner deres bolig med en masse lavet af spyt, harpiks og bivoks også kaldet propolis. Propolis har desuden også den egenskab at den er antibakteriel og er derfor også med til holde sygdom ude af det forholdsvist lukkede system. 

• Klima:

•  Vinter - De tilbageværende arbejderbier er klumpede sammen om dronningen for at beskytte hende mod kulden og dermed sikre bi-boets overlevelse.

•  Forår - Når temperaturen rammer de 10 grader, får bierne travlt, de har ikke skidt i flere måneder og er nu temmeligt trængende. Derudover er de første blomster ved at vise sig og det store arbejde kan begynde. 

• Sommer - Bi bestanden vokser og der laves honning i store mængder helt op til 50-80 kg. på et år. Sidst på sommeren høstes det sidste honning.I et bistade vil biavleren erstatte det med 20-25 kg. sukker, da han jo har taget den honning bierne skulle leve af vinteren igennem.

•  Efterår - Bierne flyver stadig ud, men når temperaturen falder til omkring de 10 grader bliver de inde i bistadet.

https://www.biavl.dk/wp-content/uploads/2020/12/Faktaark_Aarets_gang-1.pdf

• Flokdyr; Bier er sociale insekter. I et typisk bistade kan der leve op til 60.000 bier om sommeren, om vinteren er bestanden skrumpet til omkring 20.000.

• Fun fact: Dronerne og en del arbejderbierne bliver smidt ud (og dør af kulde) Findes der mon et: Bi forbi?

  

• 3 forskellige jobbeskrivelse;

• Dronning bi -  Der er kun en dronning, hendes primær funktion er at lægge æg, og det gør hun meget flittigt. Hun lægger omkring 3000 æg i døgnet. Dronningen kan blive op til 5 år gammel. Dronningen forlader sjældent hjemmet, hun forlader hjemmet, hvis der er blevet overbefolket af bier. Dronningen er den største bi af dem alle.

• Drone bier - Der lever op til 500 drone bier i en bistad. Deres primær arbejde er at befrugte dronningen. Dronerne, som er hanner, har en kort levealder, de bliver kun op til 4 mdr, de dør efter parringen med dronningen. 

• Arbejderbier - Der lever 50.000 til 90.000 arbejderbier i en bistad. De mest flittige i en bistad, uden dem fungere en bistad ikke. Arbejderbier er hunner, og kan ikke befrugtes, da det er dronningens opgave. De bliver kun 6 uger gamle.

• Formering: Dronen befrugter dronningen, derefter dør han. Dronningen lægger derefter et æg i hver celle.

• Ægget ligger i cellen i 3 dage, hvorefter larven kommer ud.

• Larven bliver fodret til den er 9 dage gammel og er nu blevet 500 gange tungere. Nu forpupper den sig inde i cellen.

• Puppen spindes af en tynd silketråd, der er helt lukket. Inde i puppen laver den en metamorfose (fuldstændig forvandling). Efter 21 dage er den klar til at arbejde.

• Bisprog: Bierne bruge en slags dans som kommunikationsform. Den kan kommunikere til de andre bier, i hvilken retning og afstand der  findes nektar, pejlemærket er solen. Den danser forskelligt alt efter afstand og retning. 

            Dette er illustreret på nedenstående link. 

https://www.youtube.com/watch?v=PRGc7skekMQ

Etablering af dyrehold

7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder. 

• Indretning

• 

• Beskrivelse: 

• Opstablingsstade er lavet af et flamingo lignende materiale, det har en god isoleringsevne.  

• For at skabe de optimale betingelser bør der være mindst 50 rammer og 5 magasiner til en bifamilie.

• Det kan består af 3 kasser. 1 honningmagasin og 2 yngle magasiner.

Derudover er der en bund hvor også flyvespalten er. Oven på den er der de 2 yngle magasiner, i hvert af disse er plads til 10 rammer. Ovenpå dem befinder der sig et dronningegitter, som dronningen på grund af sin størrelse ikke kan komme igennem, der bevirker at dronningen ikke kravler der op for at lægge æg, det tillader dog stadig arbejderbierne at komme derop. Dernæst kommer honningmagasinet, hvor der er plads til 10 rammer. Til sidst kommer der en dækplade og et låg.  

• Dyrenes behov:

• Bistadet skal placeres hvor der er lunt/sol og beskytte. 

• Der skal være fred og ro, så bierne ikke forstyrres, da det kan forårsage bla. bugløb (overskrider bistadet) og udvikling af sygdom.

• Der skal være adgang til vand tæt på bistaderne. Dette vand skal udskiftes jævnligt, da man ellers risikere at de bliver syge, af at drikke vand de har skidt i.

• Der skal være føde såsom blomster, frugttræer, rapsmarker Osv. i nærheden.

• Brugernes oplevelses- og læringsmuligheder:

• Bistadet skal være tilgængelig, så brugerne fysisk kan observere det. 

• Der skal være adgang til relevant udstyr. (bidragter, røgpuster osv.)

• Til produktionen af honning skal der også være relevant udstyr.

8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i dit dyrehold (økosystem). 

 

                  

Klima Eksperimentet

Vi har valgt en døgninstitution med børn/unge i alderen 7-17 år, som vores målgruppe. Vi har ladet os inspirere af besøget på Økolariet i Vejle som vi besøgte den 18/02-2022.

Økolariet er et gratis center om bæredygtighed, det er drevet af midler fra Vejle kommune, ressourcer og genbrug samt Vejle spildevand A/S og  lidt statslig støtte. Det er i vores optik indbegrebet af public service. Centret er interaktiv, det vil sige at sanserne kommer i brug, der er lugte, lyde, smage, følesans, virtuelt og hele tiden skiftende lys og stemningsskifte.

Økolariets mission: 

• Gøre vores gæster i stand til at træffe bæredygtige valg gennem viden, oplevelser og aktiv læring samt øge deres generelle interesse for naturvidenskab.

• Øge kendskabet til de naturværdier der findes i Vejle Kommune.

Økolariets vision: 

• Være Danmarks bedste formidler af bæredygtighed

• Gøre det sejt at interessere sig for naturvidenskab

• Være kendt som stedet hvor læring og oplevelser går op i højere enhed

• Give vores gæster en bedre service end de forventer

Vores tur starter med at en medarbejder tager imod os, hun spørger interesseret ind til om vi har været her før. Vi fortæller hende at vi er studerende og hun spørger nysgerrigt ind. 

Vi starter med at gå i kælderen hvor de har en udstilling om livet under overfladen i Vejle fjord. Det første indtryk er vandet der omgiver os, samt at gulvet er dækket af grus og blødt at gå på, det virker nærmest svampet. Sådan fortsætter hele turen med sanseindtryk og læring.

Der er levende rotter, græshopper og melorme. Melormene kunne man røre ved. Der var en virtuel rundvisning der følger en lorts rejse rund i kloak systemet og meget meget andet. Vi havde sat en time af til besøget, men da vi kom ud var der gået 1½ time og vi kunne sagtens have brugt mere tid.  Vi lære begge noget af denne tur, både naturvidenskabelig, men også sansemæssigt.  

Vi er begge vildt begejstret og bliver hurtigt enige om at uanset hvilken målgruppe man tager med er der grundlag for en positiv oplevelse og læring. Piagets forståelse af læring lægger stor vægt på, at sansning og fysisk handling med efterfølgende refleksion er vigtigt som grundlag for læringen (Hyllested, T. (2009) s. 25-37 af 125)

Vi har ladet os inspirere af besøget på Økolariet i Vejle, og har valgt at der på institutionen det kommende år vil være mere fokus på bæredygtighed og

klimavenlighed. 

Dette betyder at der hver måned det kommende år vil være fokus på et nyt eksperiment. Det kunne være: 

• Lokale fødevare, egne afgrøder og mindre madspild

• Reducere kødforbrug

• Klimavenlig ferie uden fly

• Mindre streaming

• Klimavenlig jul

• Mindre transport i bil, hop på cyklen/ off. transport

• Biodiversitet, haven plantes om til vild blomstereng 

• Reducer plastforbrug

• Klimatilpasning, opsamling af eget vand til køkkenhaven

• Have fokus på ikke at købe nye ting, men bruge/genbruge det man har.

• Affaldssortering 

• Reducere vandforbrug

For hvert emne vil der være både undervisning, videndeling og praktiske gøremål. Dermed bliver det en naturlig del af hverdagen og bevidstheden om at passe på vores fantastiske klode bliver indlejret, og måske sætter det sig som vaner. 

Det er ikke sikkert at alle eksperimenterne bliver implementeret som en fast del af huset, men ideen er at vi sammen med børnene evaluere det forgangne år. 

Der skal som minimum vælges 5 af de afprøvede eksperimenter til året efter, disse bliver faste hele året. 

Derudover vælges der minimum 3 nye eksperimenter, der hver især strækker sig over en måned hver. Denne proces gentages årligt, så der er vedvarende fokus på emnet.

 

Eks. Implementering af reduktion af plastik.

• Dokumentar film Netflix og dialog herom.

• Opfordre til at de selv opsøger viden, både på internettet, i bøger og hos voksne som har viden herom.

• Hvad ved børnene selv eks. 

• hvor lang tid tager det for naturen at nedbryde plastik? 

• Ved de at vi alle optager mikroplast via vores fødevare?

• Kan dyr tage skade af plastik? og hvordan?

• Kan vi undvære plastik?

• Hvordan kan vi reducere brugen af plastik her hos os?

• Er der et alternativ til plastik?

• Handletur hvor der er fokus på at undgå så meget plastik som muligt.

• Frugt og grønt købes, enten lokalt eller i løssalg.

• Vi bruger ikke engangsservice

• Hvis vi allerede har indkøbsposer, sørger vi for at genbruge dem

I slutningen af måneden holdes der en hygge/oplægs aften, hvor vi sammen finder ud hvad vi har lært.

Viden skabes inde i den lærende med stimuli udefra. Den enkeltes viden er den måde, den lærende opfatter og kombinerer disse stimuli. Der er mange måder at få stimuli på:

• Erkendelsesmæssige  stimuli (at tænke, formulere sig og skrive)

• Følelsesmæssige stimuli (at sanse med alle sanser, at påvirkes følelses-

           mæssigt)

• Færdighedsmæssige stimuli (at prøve og at kunne)

• Sociale stimuli (makkerarbejde, gruppediskussion) (Hyllested, T. (2009), side 25-37 af 125)

 

Dag 6

 

Lige nu er der ikke den store udvikling at se, men jeg er blevet mere opmærksom på spor og tegn på aktivitet. 

Fandt dette spor og er ikke i tvivl om at det er fra en grævling. Jeg vidst ikke at der var grævlinger her og for bare 2 måneder siden havde jeg nok heller ikke lagt mærke til sporet.