mandag den 24. januar 2022

Første aktivitet

 Jeg har valg at min målgruppe for aktiviteterne, er unge mellem 11 og 14 år, med socio-emotionelle vanskeligheder.

Formålet med denne aktivitet er at gøre de unge nysgerrige på det dyreliv der er, uden nødvendigvis at se dyrene. Altså skal skal de/vi finde spor på live. Men vi leder taler vi om de spor vi finder og hvad det er og de gætter måske på hvilke dyr der har sat sporene. Når sporene er fundet og dokumenteret, går det store opklaringsarbejde i gang. De unge skal nu hjem og finde ud af hvilke dyr der høre til hvilke spor. 

Min erfaring siger mig at, de unge jeg arbejder med, ikke ved hvor rigt et dyreliv der er også selvom det er vinter. De antager ofte at hvis de ikke kan se dyret, er det der ikke. 

Første spor:

Et klovaftryk.
De unge skulle gerne komme frem til at dette aftryk kommer fra den mindste af de hjorte vi har i Danmark, nemlig rådyret. Dens klove er ca. 4 cm. lange og altså ret små.


Andet spor:

Endnu et klovaftryk.
Dette aftryk er større end det første og derfor skulle de gerne finde ud af at det er fra et dådyr, Dets klov er ca. 6 cm. lange og dermed noget længere end rådyrets.


Tredje spor:

Et dyreveksel.
Dette spor kan være starten på en god snak om b.la. de danske hjortes levevis, om hvornår de er mest aktive, hvad de spiser osv. Men også hvorfor de følger den samme vej i en sådan grad at der opstår en sti (veksel).
Vi skal også et smut op i hochsitz for bedre at kunne se vekslerne og måske finde andre spor, som kan være lettere at spotte når man ser engen fra et højere sted.


Fjerde spor:

Et hul midt på engen.
Sikkert en ræv der har gravet efter mus. Her er en snak om Danmarks rovdyr oplagt, men først skal de finde ud af hvad og hvorfor der er gravet.


Femte spor:

En lille bunke jord.
De unge ved sikkert godt hvad det er, men ved de også hvorfor muldvarpen skubber jord op.


Sjette spor:

Et stykke bark med huller.
Her skal de gerne finde frem til det dyr der har lavet hullerne. Spætten er det dyr de skal finde frem til, men ved de også at den hakker i barken for at få fat i de insekter/føde, som den har lyttet sigt til hvor er. 



Denne aktivitet skulle gerne gøre de unge nysgerrige på dette stykke natur, da det er et afgrænset område vil de unge jeg arbejder med bedre kunne overskue at skulle lede. Det at der er en konkret opgave de skal løse på biotopen og en konkret opgave når de kommer hjem igen, kan være med til at holde deres fokus på det jeg gerne vil have de får ud af det. Formålet er nemlig også at de får en viden om den natur og de dyr der omgiver os. De har hermed også en mulighed for at videregive viden til andre, hvilket kan være med til at, øge deres slevværd, og blive anerkendt for denne viden. Min erfaring er, at børn/unge med disse vanskeligheder, husker det lærte bedre hvis deres sanser er i spil samtidig med at de lære. Så er det ikke kun det kognitive hukommelse, men også en kropslig/sanselige hukommelse (kulden, solen i øjnene, følelsen af  den ru bark, sammenligningen af deres hånd ved siden af en klov osv.)

Derudover kunne denne aktivitet gentages for hver årstid og blive en fast del af et evt. læringsforløb om naturen.

 
 






2 kommentarer:

  1. Hej, rigtig god aktivitet og fine overvejelser du gør dig i den forbindelse. Det vil være fint at koble eksplicit til grundbogen, når du argumenterer for erkendelsesmæssige fordele ved at tage udgangspunkt i det konkrete, aktive og sanselige møde med virkeligheden. Se f.eks. i grundbogens kapitel 3, der netop handler om det. vh ib

    SvarSlet
  2. Tak fordi jeg må kigge med.Spændende

    SvarSlet