fredag den 25. februar 2022

Opgave B

 Honningbi



6. Sæt dig ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjule muligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive? formering / årscyklus, rengøring osv. osv. 



  • Bi-bo/bistade: Et bistade er et næsten lukket kasse, med en lille indgang hvor bierne flyver ind og ud. Bi-boet er er derfor meget lukket, og der bor mange individer. I den vilde natur bygger de deres bi-bo i et hult træ.

    • Fun fact: Bier tætner deres bolig med en masse lavet af spyt, harpiks og bivoks også kaldet propolis. Propolis har desuden også den egenskab at den er antibakteriel og er derfor også med til holde sygdom ude af det forholdsvist lukkede system. 

  • Klima:

    •  Vinter - De tilbageværende arbejderbier er klumpede sammen om dronningen for at beskytte hende mod kulden og dermed sikre bi-boets overlevelse.

    •  Forår - Når temperaturen rammer de 10 grader, får bierne travlt, de har ikke skidt i flere måneder og er nu temmeligt trængende. Derudover er de første blomster ved at vise sig og det store arbejde kan begynde. 

    • Sommer - Bi bestanden vokser og der laves honning i store mængder helt op til 50-80 kg. på et år. Sidst på sommeren høstes det sidste honning.I et bistade vil biavleren erstatte det med 20-25 kg. sukker, da han jo har taget den honning bierne skulle leve af vinteren igennem.

    •  Efterår - Bierne flyver stadig ud, men når temperaturen falder til omkring de 10 grader bliver de inde i bistadet.

https://www.biavl.dk/wp-content/uploads/2020/12/Faktaark_Aarets_gang-1.pdf


  • Flokdyr; Bier er sociale insekter. I et typisk bistade kan der leve op til 60.000 bier om sommeren, om vinteren er bestanden skrumpet til omkring 20.000.

    • Fun fact: Dronerne og en del arbejderbierne bliver smidt ud (og dør af kulde) Findes der mon et: Bi forbi?

  











  • 3 forskellige jobbeskrivelse;

  • Dronning bi -  Der er kun en dronning, hendes primær funktion er at lægge æg, og det gør hun meget flittigt. Hun lægger omkring 3000 æg i døgnet. Dronningen kan blive op til 5 år gammel. Dronningen forlader sjældent hjemmet, hun forlader hjemmet, hvis der er blevet overbefolket af bier. Dronningen er den største bi af dem alle.

  • Drone bier - Der lever op til 500 drone bier i en bistad. Deres primær arbejde er at befrugte dronningen. Dronerne, som er hanner, har en kort levealder, de bliver kun op til 4 mdr, de dør efter parringen med dronningen. 

  • Arbejderbier - Der lever 50.000 til 90.000 arbejderbier i en bistad. De mest flittige i en bistad, uden dem fungere en bistad ikke. Arbejderbier er hunner, og kan ikke befrugtes, da det er dronningens opgave. De bliver kun 6 uger gamle.








  • Formering: Dronen befrugter dronningen, derefter dør han. Dronningen lægger derefter et æg i hver celle.

    • Ægget ligger i cellen i 3 dage, hvorefter larven kommer ud.

    • Larven bliver fodret til den er 9 dage gammel og er nu blevet 500 gange tungere. Nu forpupper den sig inde i cellen.

    • Puppen spindes af en tynd silketråd, der er helt lukket. Inde i puppen laver den en metamorfose (fuldstændig forvandling). Efter 21 dage er den klar til at arbejde.


  • Bisprog: Bierne bruge en slags dans som kommunikationsform. Den kan kommunikere til de andre bier, i hvilken retning og afstand der  findes nektar, pejlemærket er solen. Den danser forskelligt alt efter afstand og retning. 


            Dette er illustreret på nedenstående link. 

https://www.youtube.com/watch?v=PRGc7skekMQ


Etablering af dyrehold

7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder. 


  • Indretning
  • Beskrivelse: 

    • Opstablingsstade er lavet af et flamingo lignende materiale, det har en god isoleringsevne.  

    • For at skabe de optimale betingelser bør der være mindst 50 rammer og 5 magasiner til en bifamilie.

    • Det kan består af 3 kasser. 1 honningmagasin og 2 yngle magasiner.

Derudover er der en bund hvor også flyvespalten er. Oven på den er der de 2 yngle magasiner, i hvert af disse er plads til 10 rammer. Ovenpå dem befinder der sig et dronningegitter, som dronningen på grund af sin størrelse ikke kan komme igennem, der bevirker at dronningen ikke kravler der op for at lægge æg, det tillader dog stadig arbejderbierne at komme derop. Dernæst kommer honningmagasinet, hvor der er plads til 10 rammer. Til sidst kommer der en dækplade og et låg.  

  • Dyrenes behov:

    • Bistadet skal placeres hvor der er lunt/sol og beskytte. 

    • Der skal være fred og ro, så bierne ikke forstyrres, da det kan forårsage bla. bugløb (overskrider bistadet) og udvikling af sygdom.

    • Der skal være adgang til vand tæt på bistaderne. Dette vand skal udskiftes jævnligt, da man ellers risikere at de bliver syge, af at drikke vand de har skidt i.

    • Der skal være føde såsom blomster, frugttræer, rapsmarker Osv. i nærheden.

  • Brugernes oplevelses- og læringsmuligheder:

    • Bistadet skal være tilgængelig, så brugerne fysisk kan observere det. 

    • Der skal være adgang til relevant udstyr. (bidragter, røgpuster osv.)

    • Til produktionen af honning skal der også være relevant udstyr.



8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i dit dyrehold (økosystem). 




lørdag den 19. februar 2022

 

                  


Klima Eksperimentet

Vi har valgt en døgninstitution med børn/unge i alderen 7-17 år, som vores målgruppe. Vi har ladet os inspirere af besøget på Økolariet i Vejle som vi besøgte den 18/02-2022.


Økolariet er et gratis center om bæredygtighed, det er drevet af midler fra Vejle kommune, ressourcer og genbrug samt Vejle spildevand A/S og  lidt statslig støtte. Det er i vores optik indbegrebet af public service. Centret er interaktiv, det vil sige at sanserne kommer i brug, der er lugte, lyde, smage, følesans, virtuelt og hele tiden skiftende lys og stemningsskifte.


Økolariets mission: 

  • Gøre vores gæster i stand til at træffe bæredygtige valg gennem viden, oplevelser og aktiv læring samt øge deres generelle interesse for naturvidenskab.

  • Øge kendskabet til de naturværdier der findes i Vejle Kommune.


Økolariets vision: 

  • Være Danmarks bedste formidler af bæredygtighed

  • Gøre det sejt at interessere sig for naturvidenskab

  • Være kendt som stedet hvor læring og oplevelser går op i højere enhed

  • Give vores gæster en bedre service end de forventer


Vores tur starter med at en medarbejder tager imod os, hun spørger interesseret ind til om vi har været her før. Vi fortæller hende at vi er studerende og hun spørger nysgerrigt ind. 


Vi starter med at gå i kælderen hvor de har en udstilling om livet under overfladen i Vejle fjord. Det første indtryk er vandet der omgiver os, samt at gulvet er dækket af grus og blødt at gå på, det virker nærmest svampet. Sådan fortsætter hele turen med sanseindtryk og læring.





Der er levende rotter, græshopper og melorme. Melormene kunne man røre ved. Der var en virtuel rundvisning der følger en lorts rejse rund i kloak systemet og meget meget andet. Vi havde sat en time af til besøget, men da vi kom ud var der gået 1½ time og vi kunne sagtens have brugt mere tid.  Vi lære begge noget af denne tur, både naturvidenskabelig, men også sansemæssigt.  





Vi er begge vildt begejstret og bliver hurtigt enige om at uanset hvilken målgruppe man tager med er der grundlag for en positiv oplevelse og læring. Piagets forståelse af læring lægger stor vægt på, at sansning og fysisk handling med efterfølgende refleksion er vigtigt som grundlag for læringen (Hyllested, T. (2009) s. 25-37 af 125)


Vi har ladet os inspirere af besøget på Økolariet i Vejle, og har valgt at der på institutionen det kommende år vil være mere fokus på bæredygtighed og

klimavenlighed. 




Dette betyder at der hver måned det kommende år vil være fokus på et nyt eksperiment. Det kunne være: 

  • Lokale fødevare, egne afgrøder og mindre madspild

  • Reducere kødforbrug

  • Klimavenlig ferie uden fly

  • Mindre streaming

  • Klimavenlig jul

  • Mindre transport i bil, hop på cyklen/ off. transport

  • Biodiversitet, haven plantes om til vild blomstereng 

  • Reducer plastforbrug

  • Klimatilpasning, opsamling af eget vand til køkkenhaven

  • Have fokus på ikke at købe nye ting, men bruge/genbruge det man har.

  • Affaldssortering 

  • Reducere vandforbrug




For hvert emne vil der være både undervisning, videndeling og praktiske gøremål. Dermed bliver det en naturlig del af hverdagen og bevidstheden om at passe på vores fantastiske klode bliver indlejret, og måske sætter det sig som vaner. 


Det er ikke sikkert at alle eksperimenterne bliver implementeret som en fast del af huset, men ideen er at vi sammen med børnene evaluere det forgangne år. 


Der skal som minimum vælges 5 af de afprøvede eksperimenter til året efter, disse bliver faste hele året. 


Derudover vælges der minimum 3 nye eksperimenter, der hver især strækker sig over en måned hver. Denne proces gentages årligt, så der er vedvarende fokus på emnet.



 


Eks. Implementering af reduktion af plastik.


  • Dokumentar film Netflix og dialog herom.

  • Opfordre til at de selv opsøger viden, både på internettet, i bøger og hos voksne som har viden herom.

  • Hvad ved børnene selv eks. 

    • hvor lang tid tager det for naturen at nedbryde plastik? 

    • Ved de at vi alle optager mikroplast via vores fødevare?

    • Kan dyr tage skade af plastik? og hvordan?

    • Kan vi undvære plastik?

    • Hvordan kan vi reducere brugen af plastik her hos os?

    • Er der et alternativ til plastik?

  • Handletur hvor der er fokus på at undgå så meget plastik som muligt.

  • Frugt og grønt købes, enten lokalt eller i løssalg.

  • Vi bruger ikke engangsservice

  • Hvis vi allerede har indkøbsposer, sørger vi for at genbruge dem


I slutningen af måneden holdes der en hygge/oplægs aften, hvor vi sammen finder ud hvad vi har lært.


Viden skabes inde i den lærende med stimuli udefra. Den enkeltes viden er den måde, den lærende opfatter og kombinerer disse stimuli. Der er mange måder at få stimuli på:


  • Erkendelsesmæssige  stimuli (at tænke, formulere sig og skrive)


  • Følelsesmæssige stimuli (at sanse med alle sanser, at påvirkes følelses-

           mæssigt)

  • Færdighedsmæssige stimuli (at prøve og at kunne)


  • Sociale stimuli (makkerarbejde, gruppediskussion) (Hyllested, T. (2009), side 25-37 af 125)


 





lørdag den 12. februar 2022

Dag 6

 

Lige nu er der ikke den store udvikling at se, men jeg er blevet mere opmærksom på spor og tegn på aktivitet. 
Fandt dette spor og er ikke i tvivl om at det er fra en grævling. Jeg vidst ikke at der var grævlinger her og for bare 2 måneder siden havde jeg nok heller ikke lagt mærke til sporet. 



Opgave A

 Mål for dyreholdet

1. Vælg en bruger/borgergruppe

  • Socioemotionelle unge/børn mellem 9-14 år. Vi har valgt denne målgruppe da det er dem vi begge har erfaring med og en gruppe som vi kan afprøve dyreholdet med fordi vi kan “låne” Unge/børn fra My’s arbejdsplads.

Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese?

  • Her er der nogle regler og rammer der skal følges og de skal formidles som katalog viden inden gruppen tages med ud til bierne. Der er også en del katalog viden der skal formidles ang. biers stik, anatomi, hvordan man sløver en aggressiv bi. Og en masse spørgsmål: hvorfor bliver bien aggressiv? Hvad er en fuldstændig forvandling? hvordan laver en bi honning? osv. 


2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte? 

  • Da denne målgruppe er karakteriseret ved netop at have svært ved at, rumme sociale aktiviteter og relationer kan et dyrehold/naturoplevelser ifølge Randi Sølvik være med til at fremme socialt samvær og samarbejde. Da opgaverne ofte er konkrete, sanselige og har konsekvenser, bliver det for denne målgruppe også nemmere at tilgå/overskue . (Sølvik, 2011, s.85 ). 

  • En konkret og naturvidenskabelig viden, der er med til at fjerne en evt. disneyficering (antropomorfistisk syn) 





    =





  • En succesoplevelse der styrker den unges selvopfattelse, så de får en forståelse af at de kan og har viden om dette. Og måske endda kan videreformidle denne viden.

  • At gruppen får en forståelse af hvor vigtigt samarbejde er, både biernes samarbejde, men også mellem de de forskellige unge i gruppen.

  • Vække og fastholde en nysgerrighed og undren hos gruppen.



3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 

  • Der skal være adgang til bistadet, så gruppen kan følge udviklingen. Bistadet står ikke på matriklen, da vi anser det for vigtigt, at der altid er en voksen med. Både for at kunne formidle konkret viden, men også for at ingen lider overlast, hverken unge eller bier.

  • Et tomt bistade placeres på matriklen, så selve “biboligen” kan undersøges og det dermed bliver muligt at inspicere den uden risiko.

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde? 

  • Hvirvelløse dyr

  • Livscyklus 

  • Fuldstændig forvandling

  • Flokdyr

  • Føde 

  • Formering

  • Honningproduktion (fra jord til bord)

  • Økosystem 

5. Hvilke tegn på læring, vil du kigge efter?

  • At de følger de de regler og rammer der er sat for deres adfærd i samvær, med både bier, andre unge og voksne.

  • At de bliver bedre til at samarbejde om den konkrete opgave

  • At de selv begynder at stille spørgsmål og er videbegærlige. Og måske selv bliver opsøgende i viden om biavl (bøger, internet osv.) Så de hermed bliver formidlende. 

torsdag den 3. februar 2022

Er her dyr?

 


Min anden aktivitet kommer som en fortsættelse af den første, her handler det ikke om at finde spor, men dyr. Målgruppen er den samme.

Formålet med denne aktivitet er igen at skabe nysgerrighed og interesse hos de unge. Der skal findes dyr, og som sidst skal der når turen er slut, findes svar på hvilke dyr det er. I denne aktivitet har jeg valgt at tage en ung med på turen. Da jeg siger hvad vi skal, er den første kommentar: Vi finder da aldrig nogen dyr, det er jo vinter. Jeg pirker lidt til hans nysgerrighed og konkurrence gen, ved at sige: så må vi jo se om det er dig eller mig der får ret og hvem der finder det første dyr.
Det virker!

10 meter fra biotopen løber der en ræv over vejen, vi når ikke at tage et billede af den, men den efterlader et fin spor.
1. dyr en ræv, her kan det være oplagt at tale om hvad ræven er... rovdyr...pattedyr... måske undring over at ræven ikke er større.

Den unge står og kigger ud over biotopen, og synes lidt rådvild. Jeg forslår at han begynder at rode i en delvist rådden træstup. 
 Og så gik det hurtigt.


2. dyr snegle med skal. 
Samtaleemne/spørgsmål: 

1. Findes der forskellige snegle? (nøgensnegle - snegle med skal) 
2. Hvor sidder øjnene? (på spidsen af de lange følehorn)
3. Er en snegl et hvirveldyr eller....? (bløddyr)
4. Vidste du at en snegl kun har en fod? (bare for at få lidt humor med ind til den unge mand)
5. Kan man se forskel på en han og en hun snegl? (nej de er hermafroditter)  osv.

3. dyr en regnorm. 
Samtaleemne/spørgsmål:

1. Hvordan kommer en regnorm fremad? (den har små børster på siderne)
2. Har alle regnorme et bælte? (nej kun de voksne, det bruges når de skal parre sig)
3. Kan den overleve hvis man skære den over? (ja hvis den skæres over bag bæltet og det er kun den forreste del der overlever) osv.




Det vil altid være muligt at stille spørgsmål som ovenover, men det optimale for den unge jeg har med, er en naturlig og ligeværdig dialog. Han er meget nysgerrig og skal nok stille spørgsmål.  
4. dyr en bænkebidder.
Samtaleemne.

1. Bænkebideren er et krebsdyr. 
2. Den bære sine unger i en pose under sig.
3. Den kan blive 3-4 år.
4. Ikke alle kan rulle sig sammen til en lille kugle, men kugle bænkebideren kan.
5. de har gæller. 

5. dyr en kratløber.
Samtaleemne.

1. Den er et rovdyr.
2. Det kan gøre ondt hvis den bider en.
3. Æder mere en 2 gange sin egen vægt i døgnet.
4. Den har en form for frostvæske i kroppen der gør at den kan overleve i naturen hele året.


6. dyr en kornet løber.
Samtaleemne:

1. Den er et rovdyr.
2. Den jager om natten.
3. Fugtigbundsart, lever langs søer og åer, samt i fugtig skovbund


7. dyr en vandkalv
Samtaleemner.

1. Den lever i vandet
2. Den skal op til overfladen og have luft, luften gemmes i en luftlomme under vingerne.
3. Den er ganske god til at flyve
4. Også den er et rovdyr.


8. dyr en puppe muligvis fra en bi eller hveps (tak for hjælpen Ib)
Samtaleemner.

1. Den starter ud som et æg
2. Efter ca. 3 dag bliver den til en larve
3. Efter ca. 9 dage forpupper den sig, spinder sig en slags sovepose(den på billedet)
4. Inde i puppen forvandler den sig til en bi/hveps 
5. forvandlingen tager ca. 21 dage.
6. Forvandling = metamorfose... Fuldstændig forvandling.


9. dyr en larve af en vandnymfe.
Samtaleemne:

1. Den lever under vand.
2. Den er rovdyr
3. Når den udvikler sig til en vandnymfe, får den vinger.
4. Vandnymfen minder om en guldsmed.
5. Ufuldstændig forvandling. 




For at fange det næste dyr tog vi ned på biotopen, sent om aftenen. 
Det lykkedes os ikke at fange et billede af den. Men vi fik optaget en lydfil. 
Den kommer senere. 👂📢
 
10. dyr er en natugle
Samtaleemne:

1. Den almindeligste ugle i Danmark
2. Den lever af små gnavere, muldvarper og egern, men spiser også regnorm.
3. Den kan blive 21 år.
4. Vingefang 94-104 cm.




Denne aktivitet skulle gerne gøre de unge nysgerrige på dette stykke natur, da det er et afgrænset område vil de unge jeg arbejder med bedre kunne overskue at skulle lede. Det at der er en konkret opgave de skal løse på biotopen og en konkret opgave når de kommer hjem igen, kan være med til at holde deres fokus på det jeg gerne vil have de får ud af det (Sølvik, 2011, s.87 ) Formålet er nemlig også at de får en viden om den natur og de dyr der omgiver os. De har hermed også en mulighed for at videregive viden til andre, hvilket kan være med til at, øge deres slevværd, og blive anerkendt for denne viden. Min erfaring er, at børn/unge med disse vanskeligheder, husker det lærte bedre hvis deres sanser er i spil samtidig med at de lære, dette understøtter b.la. Merleau-Ponty (Ejbye-Ernst  & Stokholm, 2015, s. 63) Så er det ikke kun den teoretiske hukommelse, men også en kropslig/sanselige hukommelse. 

Da jeg denne havde en ung med og vi efterfølgende har talt om turen, har jeg haft mulighed for at koble ovenstående teori til noget konkret. Det har været en øjenåbner. Når den unge fortæller rammer det meget godt ind i teorien. B.la. siger han: 
- Det var en mega god tur, fordi det ikke bare var en gåtur (turen havde et formål) 
- Kan du huske den der kornet løber? det føltes som om den havde tape benene.
- Det lød uhyggeligt med uglen, men det var jo også mørkt nede i skoven.

Mange af de ting han husker fra turen er sanselige, men de er koblet sammen med fakta... jeg var meget overrasket over at han kunne huske navnet på kornet løber.










  • Sølvik, R. (2011). Friluftsliv som sosialt læringslandskap for ungdom med adferdsvansker. I: T. Soulié og Bo Therkildsen (Red.), Friluftsliv: for mennesker med funktionsnedsættelse (1. udg.) (s. 80-92). Kolofon.


  • Ejbye-Ernst , N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv: Uderummet i pædagogisk praksis (1. udg.).Systime.






















 










 

onsdag den 2. februar 2022

Dag 5

Det ligner meget sig selv, men synes græsset er lidt grønnere end på nogle af de første billeder jeg tog.
Billedet er taget af min mand, da jeg er nedlagt med corona.
Et billede til sammenligning. 


Min biotop er blevet et helt familie projekt, så nu spørger både mine drenge og min mand, om de lige skal tage et billede, når de er på tur i skoven. Derudover er vi blevet enige om at fortsætte dette lille fotoprojekt ind i foråret, bare for tydeligt at kunne se forskellen.









 

mandag den 31. januar 2022