Dag 4.

Også på en grå dag er det et smukt sted. 

 

Vi besluttede os for en bål dag, da næsten alle målgrupper kan få noget ud af denne udendørsaktivitet. 

Bålet bliver ofte brugt som et sted man samles om, her kan det giver anledning til samtaler, fordybelse og socialt samvær. Når man sidder om bålet, vil der altid være nogen til at passe på, både at det ikke skal gå ud eller der opstår en voldsom brand, så derfor giver det også en hvis form for tryghed og nærvær. 

My og jeg besluttede, at vi ville lave duesuppe, snobrød og bagt banan til vores friluftsdag. Men inden vi gik i gang, fik vi noget fælles morgenmad, for at lægge en slagplan for dagen. 

Efter morgenmaden, pakkede vi varerne ud, som My havde købt ind. My og jeg blev enige om, at vi ville skralde og snitter ingredienserne til suppen i køkkenet, da der ikke er adgang til vand udenfor.

My spørger her, om hun har købt nok ind, jeg kunne berolige hende med, at hun havde købt indt til en helt hær, mætte skulle vi nok blive😄

                                                        

Så er der blevet skrællet, skyllet og snittet.

Efter endt morgenmad samt forberedelse af det grønne til suppen, gå turen nu udenfor. 

Vi skal forberede optændingen af bålet. Da vi længe har vidst, at det skulle være denne aktivitet, er der på forhånd lagt en masse brænde til at tørre. 

Brian havde sørget for, at der var små optændingspinde, og den mængde brænde der skulle til, for at vi kunne lave bål.

             

My demonstrerer, at det med teknikken har hun helt styr på. Hun vælger at brand teknikken pyramiden. Men desværre lykkedes det ikke helt og ilden gik ud, der skulle en anden teknik til.

              

Pagodebålen var det der skulle til for, at det lykkedes💪

Så til hoved ingrediensen til vores suppe, nemlig duerne. Duerne er blevet skudt af en jæger dagen inden, og aftenen inden vi skulle tilberede dem, fik vi Brian til at hugge hovedet af, det mente My og jeg vi ikke kunne😧

            

 

Mens vandet koger til skoling af duerne, sidder My og jeg ved bålet, med varm kaffe og fordyber os i samtale, mens vi nyder en kop varm kaffe. 

Fik jeg sagt, at det med ilden havde My bare helt tjek på💪😃

            

Nå! Men duerne tilbereder jo ikke sig selv, og da vandet havde kogt, tog vi det af bålet, for at komme duerne i vandet et minuts tid for at vi bedre kunne plukke duerne.

Det var godt vi havde handsker på, for duerne flød oven på vandet, og skulle i de første sekunder presses/ holdes nede for at blive nede i gryden, så de kunne plukkes for fjerene.

 

 

Til at starte med, troede vi at vi kunne plukke duen i en pose, så var man fri for, at have fjer overalt, men det lykkedes ikke. Det er nu halvanden uge siden vi afholdte denne utrolige hyggelige dag i haven, og jeg har stadig fjer i haven😂

Men vi fik dem plukket.

           

           

Vi besluttede ret hurtigt, at vi ville skære brystkødet ud. Duen er ikke et særligt stort dyr, og det meste af kødet sidder i brystet. Derfor skar vi kødet i tern, og kom det i suppen til grøntsagerne, som i mellemtiden var sat over.

         

Vi koger suppen i en gryde på en rist, som vi kan hæve/sænke undervejs i processen, det gør, at vi bedre kan styre suppen og det ikke brænder på for os. 

Suppen tager halvanden time om at blive færdig, og mens den koger, tilbereder vi dejen til snobrød, det foregå også indenfor. Dejen sætter vi til hævning under bålet, da der er godt med varme.

        

Dejen er hævet, og suppen er ved at være færdig. Brødet vil vi gerne have med til suppen, og derfor skal snobrødet bages inden vi kan spise den færdige duesuppe.

Brian har glædet sig til at komme hjem fra arbejde, så han kunne deltage i vores friluftsdag, samt spise duesuppe og snobrød, han skulle dog selv tilberede hans egen snobrød.

 

 

Brødet er bagt færdigt og der kan endelig spises.😃

              

Ej!! Hvor smagte det himmelsk, jeg havde aldrig smagt due før, og hold op, hvor var det mørt. Skulderklap til My og jeg. Det er ikke sidste gang, at der bliver lavet duesuppe.

Mens suppen bliver indtaget, bliver bananer grillet til desserten.

               

My står for desserten, da hverken Brian eller jeg havde smagt det før, og det glædede vi vores rigtig meget til, hvem kan ikke lide grillet banan, whisky, brun farin og sukker😆

           

           

Igen det smagte virkelig også mega godt, alt i alt har det været en fantastisk dag. Der gav anledning til nogen dybe samtaler, og ro. Vi var alle nærværende. Det siges, at det er sundhedsfremmende både mentalt og fysisk, og det kan vi kun bekræfte, efter en dag ude i naturen, hvor alle sanser er i brug, føler man sig helt overvældet og træt.

Det vi har lært ved at bruge naturen er, at vi som kommende pædagoger agere som autoritativ pædagoger, det vil sige som relations pædagoger. 

Vi er med til at udvikle og være et forbillede for indbyrdes leg og samspil, og dermed være med til at skabe relationer til og mellem børnene/ voksne. 

 Vi er med til at give konkrete værdier som anerkendelse og fællesskab. Det at have en uderum som naturen er med til at give plads til, at man kan lege og være ude hele dagen. 

Naturen er med til at give ro og tryghed, som er meget givende for mange børn/ voksne. Naturen er med til at give sanselige og kropslige læreprocesser.

 kobling til teorien

• Naturoplevelser fremmer socialt samvær og samarbejde, da opgaverne ofte er konkrete, sanselige og har konsekvenser. (Sølvik, 2011, s.85 ). 

• Opgaverne i naturen opleves for de unge som meningsfulde. (Sølvik, 2011, s.87 ). 

• Erfaringer bygger ifølge Dewey på både indre(viden/teori) og ydre(afprøvet/erfaret) “situationer”. (Ejbye-Ernst  & Stokholm, 2015, s. 45).

 

 

Første aktivitet

 Jeg har valg at min målgruppe for aktiviteterne, er unge mellem 11 og 14 år, med socio-emotionelle vanskeligheder.

Formålet med denne aktivitet er at gøre de unge nysgerrige på det dyreliv der er, uden nødvendigvis at se dyrene. Altså skal skal de/vi finde spor på live. Men vi leder taler vi om de spor vi finder og hvad det er og de gætter måske på hvilke dyr der har sat sporene. Når sporene er fundet og dokumenteret, går det store opklaringsarbejde i gang. De unge skal nu hjem og finde ud af hvilke dyr der høre til hvilke spor. 

Min erfaring siger mig at, de unge jeg arbejder med, ikke ved hvor rigt et dyreliv der er også selvom det er vinter. De antager ofte at hvis de ikke kan se dyret, er det der ikke. 

Første spor:

Et klovaftryk.

De unge skulle gerne komme frem til at dette aftryk kommer fra den mindste af de hjorte vi har i Danmark, nemlig rådyret. Dens klove er ca. 4 cm. lange og altså ret små.

Andet spor:

Endnu et klovaftryk.

Dette aftryk er større end det første og derfor skulle de gerne finde ud af at det er fra et dådyr, Dets klov er ca. 6 cm. lange og dermed noget længere end rådyrets.

Tredje spor:

Et dyreveksel.

Dette spor kan være starten på en god snak om b.la. de danske hjortes levevis, om hvornår de er mest aktive, hvad de spiser osv. Men også hvorfor de følger den samme vej i en sådan grad at der opstår en sti (veksel).

Vi skal også et smut op i hochsitz for bedre at kunne se vekslerne og måske finde andre spor, som kan være lettere at spotte når man ser engen fra et højere sted.

Fjerde spor:

Et hul midt på engen.

Sikkert en ræv der har gravet efter mus. Her er en snak om Danmarks rovdyr oplagt, men først skal de finde ud af hvad og hvorfor der er gravet.

Femte spor:

En lille bunke jord.

De unge ved sikkert godt hvad det er, men ved de også hvorfor muldvarpen skubber jord op.

Sjette spor:

Et stykke bark med huller.

Her skal de gerne finde frem til det dyr der har lavet hullerne. Spætten er det dyr de skal finde frem til, men ved de også at den hakker i barken for at få fat i de insekter/føde, som den har lyttet sigt til hvor er. 

Denne aktivitet skulle gerne gøre de unge nysgerrige på dette stykke natur, da det er et afgrænset område vil de unge jeg arbejder med bedre kunne overskue at skulle lede. Det at der er en konkret opgave de skal løse på biotopen og en konkret opgave når de kommer hjem igen, kan være med til at holde deres fokus på det jeg gerne vil have de får ud af det. Formålet er nemlig også at de får en viden om den natur og de dyr der omgiver os. De har hermed også en mulighed for at videregive viden til andre, hvilket kan være med til at, øge deres slevværd, og blive anerkendt for denne viden. Min erfaring er, at børn/unge med disse vanskeligheder, husker det lærte bedre hvis deres sanser er i spil samtidig med at de lære. Så er det ikke kun det kognitive hukommelse, men også en kropslig/sanselige hukommelse (kulden, solen i øjnene, følelsen af  den ru bark, sammenligningen af deres hånd ved siden af en klov osv.)

Derudover kunne denne aktivitet gentages for hver årstid og blive en fast del af et evt. læringsforløb om naturen.