lørdag den 12. februar 2022

Opgave A

 Mål for dyreholdet

1. Vælg en bruger/borgergruppe

  • Socioemotionelle unge/børn mellem 9-14 år. Vi har valgt denne målgruppe da det er dem vi begge har erfaring med og en gruppe som vi kan afprøve dyreholdet med fordi vi kan “låne” Unge/børn fra My’s arbejdsplads.

Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese?

  • Her er der nogle regler og rammer der skal følges og de skal formidles som katalog viden inden gruppen tages med ud til bierne. Der er også en del katalog viden der skal formidles ang. biers stik, anatomi, hvordan man sløver en aggressiv bi. Og en masse spørgsmål: hvorfor bliver bien aggressiv? Hvad er en fuldstændig forvandling? hvordan laver en bi honning? osv. 


2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte? 

  • Da denne målgruppe er karakteriseret ved netop at have svært ved at, rumme sociale aktiviteter og relationer kan et dyrehold/naturoplevelser ifølge Randi Sølvik være med til at fremme socialt samvær og samarbejde. Da opgaverne ofte er konkrete, sanselige og har konsekvenser, bliver det for denne målgruppe også nemmere at tilgå/overskue . (Sølvik, 2011, s.85 ). 

  • En konkret og naturvidenskabelig viden, der er med til at fjerne en evt. disneyficering (antropomorfistisk syn) 





    =





  • En succesoplevelse der styrker den unges selvopfattelse, så de får en forståelse af at de kan og har viden om dette. Og måske endda kan videreformidle denne viden.

  • At gruppen får en forståelse af hvor vigtigt samarbejde er, både biernes samarbejde, men også mellem de de forskellige unge i gruppen.

  • Vække og fastholde en nysgerrighed og undren hos gruppen.



3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 

  • Der skal være adgang til bistadet, så gruppen kan følge udviklingen. Bistadet står ikke på matriklen, da vi anser det for vigtigt, at der altid er en voksen med. Både for at kunne formidle konkret viden, men også for at ingen lider overlast, hverken unge eller bier.

  • Et tomt bistade placeres på matriklen, så selve “biboligen” kan undersøges og det dermed bliver muligt at inspicere den uden risiko.

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde? 

  • Hvirvelløse dyr

  • Livscyklus 

  • Fuldstændig forvandling

  • Flokdyr

  • Føde 

  • Formering

  • Honningproduktion (fra jord til bord)

  • Økosystem 

5. Hvilke tegn på læring, vil du kigge efter?

  • At de følger de de regler og rammer der er sat for deres adfærd i samvær, med både bier, andre unge og voksne.

  • At de bliver bedre til at samarbejde om den konkrete opgave

  • At de selv begynder at stille spørgsmål og er videbegærlige. Og måske selv bliver opsøgende i viden om biavl (bøger, internet osv.) Så de hermed bliver formidlende. 

torsdag den 3. februar 2022

Er her dyr?

 


Min anden aktivitet kommer som en fortsættelse af den første, her handler det ikke om at finde spor, men dyr. Målgruppen er den samme.

Formålet med denne aktivitet er igen at skabe nysgerrighed og interesse hos de unge. Der skal findes dyr, og som sidst skal der når turen er slut, findes svar på hvilke dyr det er. I denne aktivitet har jeg valgt at tage en ung med på turen. Da jeg siger hvad vi skal, er den første kommentar: Vi finder da aldrig nogen dyr, det er jo vinter. Jeg pirker lidt til hans nysgerrighed og konkurrence gen, ved at sige: så må vi jo se om det er dig eller mig der får ret og hvem der finder det første dyr.
Det virker!

10 meter fra biotopen løber der en ræv over vejen, vi når ikke at tage et billede af den, men den efterlader et fin spor.
1. dyr en ræv, her kan det være oplagt at tale om hvad ræven er... rovdyr...pattedyr... måske undring over at ræven ikke er større.

Den unge står og kigger ud over biotopen, og synes lidt rådvild. Jeg forslår at han begynder at rode i en delvist rådden træstup. 
 Og så gik det hurtigt.


2. dyr snegle med skal. 
Samtaleemne/spørgsmål: 

1. Findes der forskellige snegle? (nøgensnegle - snegle med skal) 
2. Hvor sidder øjnene? (på spidsen af de lange følehorn)
3. Er en snegl et hvirveldyr eller....? (bløddyr)
4. Vidste du at en snegl kun har en fod? (bare for at få lidt humor med ind til den unge mand)
5. Kan man se forskel på en han og en hun snegl? (nej de er hermafroditter)  osv.

3. dyr en regnorm. 
Samtaleemne/spørgsmål:

1. Hvordan kommer en regnorm fremad? (den har små børster på siderne)
2. Har alle regnorme et bælte? (nej kun de voksne, det bruges når de skal parre sig)
3. Kan den overleve hvis man skære den over? (ja hvis den skæres over bag bæltet og det er kun den forreste del der overlever) osv.




Det vil altid være muligt at stille spørgsmål som ovenover, men det optimale for den unge jeg har med, er en naturlig og ligeværdig dialog. Han er meget nysgerrig og skal nok stille spørgsmål.  
4. dyr en bænkebidder.
Samtaleemne.

1. Bænkebideren er et krebsdyr. 
2. Den bære sine unger i en pose under sig.
3. Den kan blive 3-4 år.
4. Ikke alle kan rulle sig sammen til en lille kugle, men kugle bænkebideren kan.
5. de har gæller. 

5. dyr en kratløber.
Samtaleemne.

1. Den er et rovdyr.
2. Det kan gøre ondt hvis den bider en.
3. Æder mere en 2 gange sin egen vægt i døgnet.
4. Den har en form for frostvæske i kroppen der gør at den kan overleve i naturen hele året.


6. dyr en kornet løber.
Samtaleemne:

1. Den er et rovdyr.
2. Den jager om natten.
3. Fugtigbundsart, lever langs søer og åer, samt i fugtig skovbund


7. dyr en vandkalv
Samtaleemner.

1. Den lever i vandet
2. Den skal op til overfladen og have luft, luften gemmes i en luftlomme under vingerne.
3. Den er ganske god til at flyve
4. Også den er et rovdyr.


8. dyr en puppe muligvis fra en bi eller hveps (tak for hjælpen Ib)
Samtaleemner.

1. Den starter ud som et æg
2. Efter ca. 3 dag bliver den til en larve
3. Efter ca. 9 dage forpupper den sig, spinder sig en slags sovepose(den på billedet)
4. Inde i puppen forvandler den sig til en bi/hveps 
5. forvandlingen tager ca. 21 dage.
6. Forvandling = metamorfose... Fuldstændig forvandling.


9. dyr en larve af en vandnymfe.
Samtaleemne:

1. Den lever under vand.
2. Den er rovdyr
3. Når den udvikler sig til en vandnymfe, får den vinger.
4. Vandnymfen minder om en guldsmed.
5. Ufuldstændig forvandling. 




For at fange det næste dyr tog vi ned på biotopen, sent om aftenen. 
Det lykkedes os ikke at fange et billede af den. Men vi fik optaget en lydfil. 
Den kommer senere. 👂📢
 
10. dyr er en natugle
Samtaleemne:

1. Den almindeligste ugle i Danmark
2. Den lever af små gnavere, muldvarper og egern, men spiser også regnorm.
3. Den kan blive 21 år.
4. Vingefang 94-104 cm.




Denne aktivitet skulle gerne gøre de unge nysgerrige på dette stykke natur, da det er et afgrænset område vil de unge jeg arbejder med bedre kunne overskue at skulle lede. Det at der er en konkret opgave de skal løse på biotopen og en konkret opgave når de kommer hjem igen, kan være med til at holde deres fokus på det jeg gerne vil have de får ud af det (Sølvik, 2011, s.87 ) Formålet er nemlig også at de får en viden om den natur og de dyr der omgiver os. De har hermed også en mulighed for at videregive viden til andre, hvilket kan være med til at, øge deres slevværd, og blive anerkendt for denne viden. Min erfaring er, at børn/unge med disse vanskeligheder, husker det lærte bedre hvis deres sanser er i spil samtidig med at de lære, dette understøtter b.la. Merleau-Ponty (Ejbye-Ernst  & Stokholm, 2015, s. 63) Så er det ikke kun den teoretiske hukommelse, men også en kropslig/sanselige hukommelse. 

Da jeg denne havde en ung med og vi efterfølgende har talt om turen, har jeg haft mulighed for at koble ovenstående teori til noget konkret. Det har været en øjenåbner. Når den unge fortæller rammer det meget godt ind i teorien. B.la. siger han: 
- Det var en mega god tur, fordi det ikke bare var en gåtur (turen havde et formål) 
- Kan du huske den der kornet løber? det føltes som om den havde tape benene.
- Det lød uhyggeligt med uglen, men det var jo også mørkt nede i skoven.

Mange af de ting han husker fra turen er sanselige, men de er koblet sammen med fakta... jeg var meget overrasket over at han kunne huske navnet på kornet løber.










  • Sølvik, R. (2011). Friluftsliv som sosialt læringslandskap for ungdom med adferdsvansker. I: T. Soulié og Bo Therkildsen (Red.), Friluftsliv: for mennesker med funktionsnedsættelse (1. udg.) (s. 80-92). Kolofon.


  • Ejbye-Ernst , N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv: Uderummet i pædagogisk praksis (1. udg.).Systime.






















 










 

onsdag den 2. februar 2022

Dag 5

Det ligner meget sig selv, men synes græsset er lidt grønnere end på nogle af de første billeder jeg tog.
Billedet er taget af min mand, da jeg er nedlagt med corona.
Et billede til sammenligning. 


Min biotop er blevet et helt familie projekt, så nu spørger både mine drenge og min mand, om de lige skal tage et billede, når de er på tur i skoven. Derudover er vi blevet enige om at fortsætte dette lille fotoprojekt ind i foråret, bare for tydeligt at kunne se forskellen.









 

mandag den 31. januar 2022

torsdag den 27. januar 2022

Vi besluttede os for en bål dag, da næsten alle målgrupper kan få noget ud af denne udendørsaktivitet. 

Bålet bliver ofte brugt som et sted man samles om, her kan det giver anledning til samtaler, fordybelse og socialt samvær. Når man sidder om bålet, vil der altid være nogen til at passe på, både at det ikke skal gå ud eller der opstår en voldsom brand, så derfor giver det også en hvis form for tryghed og nærvær. 

My og jeg besluttede, at vi ville lave duesuppe, snobrød og bagt banan til vores friluftsdag. Men inden vi gik i gang, fik vi noget fælles morgenmad, for at lægge en slagplan for dagen. 


Efter morgenmaden, pakkede vi varerne ud, som My havde købt ind. My og jeg blev enige om, at vi ville skralde og snitter ingredienserne til suppen i køkkenet, da der ikke er adgang til vand udenfor.

My spørger her, om hun har købt nok ind, jeg kunne berolige hende med, at hun havde købt indt til en helt hær, mætte skulle vi nok blive😄

                                                        

Så er der blevet skrællet, skyllet og snittet.


Efter endt morgenmad samt forberedelse af det grønne til suppen, gå turen nu udenfor. 

Vi skal forberede optændingen af bålet. Da vi længe har vidst, at det skulle være denne aktivitet, er der på forhånd lagt en masse brænde til at tørre. 

Brian havde sørget for, at der var små optændingspinde, og den mængde brænde der skulle til, for at vi kunne lave bål.




             



My demonstrerer, at det med teknikken har hun helt styr på. Hun vælger at brand teknikken pyramiden. Men desværre lykkedes det ikke helt og ilden gik ud, der skulle en anden teknik til.

              

Pagodebålen var det der skulle til for, at det lykkedes💪


Så til hoved ingrediensen til vores suppe, nemlig duerne. Duerne er blevet skudt af en jæger dagen inden, og aftenen inden vi skulle tilberede dem, fik vi Brian til at hugge hovedet af, det mente My og jeg vi ikke kunne😧



            
 
Mens vandet koger til skoling af duerne, sidder My og jeg ved bålet, med varm kaffe og fordyber os i samtale, mens vi nyder en kop varm kaffe. 

Fik jeg sagt, at det med ilden havde My bare helt tjek på💪😃

            

Nå! Men duerne tilbereder jo ikke sig selv, og da vandet havde kogt, tog vi det af bålet, for at komme duerne i vandet et minuts tid for at vi bedre kunne plukke duerne.

Det var godt vi havde handsker på, for duerne flød oven på vandet, og skulle i de første sekunder presses/ holdes nede for at blive nede i gryden, så de kunne plukkes for fjerene.

 

 

Til at starte med, troede vi at vi kunne plukke duen i en pose, så var man fri for, at have fjer overalt, men det lykkedes ikke. Det er nu halvanden uge siden vi afholdte denne utrolige hyggelige dag i haven, og jeg har stadig fjer i haven😂

Men vi fik dem plukket.

           

           

Vi besluttede ret hurtigt, at vi ville skære brystkødet ud. Duen er ikke et særligt stort dyr, og det meste af kødet sidder i brystet. Derfor skar vi kødet i tern, og kom det i suppen til grøntsagerne, som i mellemtiden var sat over.


         

Vi koger suppen i en gryde på en rist, som vi kan hæve/sænke undervejs i processen, det gør, at vi bedre kan styre suppen og det ikke brænder på for os. 

Suppen tager halvanden time om at blive færdig, og mens den koger, tilbereder vi dejen til snobrød, det foregå også indenfor. Dejen sætter vi til hævning under bålet, da der er godt med varme.


        

Dejen er hævet, og suppen er ved at være færdig. Brødet vil vi gerne have med til suppen, og derfor skal snobrødet bages inden vi kan spise den færdige duesuppe.

Brian har glædet sig til at komme hjem fra arbejde, så han kunne deltage i vores friluftsdag, samt spise duesuppe og snobrød, han skulle dog selv tilberede hans egen snobrød.

 

 


Brødet er bagt færdigt og der kan endelig spises.😃

              




Ej!! Hvor smagte det himmelsk, jeg havde aldrig smagt due før, og hold op, hvor var det mørt. Skulderklap til My og jeg. Det er ikke sidste gang, at der bliver lavet duesuppe.

Mens suppen bliver indtaget, bliver bananer grillet til desserten.



               

My står for desserten, da hverken Brian eller jeg havde smagt det før, og det glædede vi vores rigtig meget til, hvem kan ikke lide grillet banan, whisky, brun farin og sukker😆

           


           

Igen det smagte virkelig også mega godt, alt i alt har det været en fantastisk dag. Der gav anledning til nogen dybe samtaler, og ro. Vi var alle nærværende. Det siges, at det er sundhedsfremmende både mentalt og fysisk, og det kan vi kun bekræfte, efter en dag ude i naturen, hvor alle sanser er i brug, føler man sig helt overvældet og træt.

Det vi har lært ved at bruge naturen er, at vi som kommende pædagoger agere som autoritativ pædagoger, det vil sige som relations pædagoger. 

Vi er med til at udvikle og være et forbillede for indbyrdes leg og samspil, og dermed være med til at skabe relationer til og mellem børnene/ voksne. 

 Vi er med til at give konkrete værdier som anerkendelse og fællesskab. Det at have en uderum som naturen er med til at give plads til, at man kan lege og være ude hele dagen. 

Naturen er med til at give ro og tryghed, som er meget givende for mange børn/ voksne. Naturen er med til at give sanselige og kropslige læreprocesser.

 kobling til teorien


  • Naturoplevelser fremmer socialt samvær og samarbejde, da opgaverne ofte er konkrete, sanselige og har konsekvenser. (Sølvik, 2011, s.85 ). 

  • Opgaverne i naturen opleves for de unge som meningsfulde. (Sølvik, 2011, s.87 ). 

  • Erfaringer bygger ifølge Dewey på både indre(viden/teori) og ydre(afprøvet/erfaret) “situationer”. (Ejbye-Ernst  & Stokholm, 2015, s. 45).