søndag den 20. marts 2022

 Plantehold


Jeg gik i panik da jeg hørte, at jeg skulle så 15 forskellige planter, i tre kategorier. Jeg har aldrig nogensinde sået noget i mit liv. Som i aldrig!! Men nå! Alle gode råd er dyre, og intetanende ringer jeg til svigermor. Svigermor skal man jo ikke kimse af, hun stå altid klar med gode råd og fif. 


Skal man købe så bakker og spirekasser, oh gud jeg har heller intet drivhus. Igen panikken breder sig…


Svigermor fortæller, at jeg skal tage æggeskaller og så mine frø i dem og derefter bruge æggebakkerne som et lukket mini drivhus til de er klar til at blive omplantet. 


Genialt tænkte jeg, men havde aldrig hørt om det, men det skulle prøves.


Så jeg har valgt at så følgende; 


Køleskab

  • agurk

  • chili

  • ying yang bønner

  • rød peberfrugt

  • cantaloupe melon






 





Frøposer

  • purløg

  • dild

  • basilikum

  • hovedsalat

  • persille


Vild

  • bøg

  • ask

  • ahorn

  • dunhammer

  • valmue


Semivild

  • asparges




Naturfaglige overvejelser;


Cantaloupe melon

I Danmark når vi ikke de samme temperaturer og mængder af sollys, som de har under mere sydlige himmelstrøg, og derfor skal melon dyrkes i drivhus. Du kan tyvstarte sæsonen ved at forkultivere melon.

Forkultiveringen skal som udgangspunkt begyndes i april, så du er klar til at plante melon ud i drivhuset i maj eller juni.

Man forkultiverer ved at så melonfrø i en såbakke eller en anden passende beholder med så- og priklejord i. Beholderen skal fyldes halvt op med jord, og frøene skal sås enkeltvis, så de ikke ligger oveni hinanden. Når melonfrøene spirer, kan man fylde lidt ekstra jord på op til bladene. Det kan være en fordel at så lidt ekstra frø, så man er sikker på at have spirer nok til udplantningen.

Melonfrø spirer ved 25°C, og det tager typisk tre dage, før frøene begynder spiringen. Bakken eller beholderen med frø skal placeres lunt og meget lyst. Når frøene begynder at spire, skal man fjerne låget på bakken eller beholderen.

Plant melonplanter ud i en plantesæk af god kvalitet, der er lagt ovenpå en kapillærkasse. I hver plantesæk kan man plante 2 melonplanter. Kapillærkasser gør tilmed vanding og gødning nemmere og knap så tidskrævende, da planterne selv ”drikker” den mængde vand, de har brug for.

Plant små melonspirer i en dybde på 2,5 - 3 cm med en planteafstand på 100 - 150 cm. 

Melonplanter har både han- og hunblomster, og kræver derfor bestøvning. Så man skal huske at åbne døren ind til drivhuset, så bierne kan flyve ind og bestøve blomsterne, der senere bliver til smagfulde meloner. Man kan lokke bierne til ved at placere en krukke med sommerblomster under melonplanterne.

Flere oplysninger i forhold til vanding, gødning, opbinding, beskæring og knibing på;

https://www.plantorama.dk/guide/have/haveplanter/spiselige-baer-og-planter/drivhuset/udplantning-og-pasning-af-melon

Hovedsalat

Salat kan sås i en kølig vindueskarm fra omkring 1. marts i potter, såbakke, rootrainer eller lignende. 

Flyt gerne planterne ud i drivhuset, så snart de har fået det første hold blade. Her trives og udvikler de sig meget bedre end i vindueskarmen. Der skal være plusgrader døgnet rundt, når de flyttes derud. Placér dem gerne under fiberdug eller i en mistbænk inde i drivhuset. 

Når de har fået 4-5 rigtige blade er rodsystemet stort nok til, at de kan plantes ud i drivhus, drivbænk eller i en tunnel på friland overdækket med fiberdug. På friland kan salat nå at udvikles inden såning af bønner eller udplantning af f.eks. majs. 

Salat har et lille rodsystem, som kun når ca. 25 cm ned i jorden. Det betyder, at de hurtigt kommer til at mangle vand, når det er højsommer. 

Salaten kan ikke tåle at mangle vand, dels fordi den mister sprødheden, og dels fordi vandmangel får i væksten til at gå i stå, hvilket får planten til i stedet at danne blomsterstængel. Det lækre hoved forvandles til en blomsterstilk og blade, som ikke smager særlig godt. 

Det er derfor en god ide at dyrke salat på ét sted, hvor det er let at vande, og det er selvfølgelig også en god ide at jorddække, så vandet ikke så let kan fordampe.

Det lille rodsystem betyder også, at salatplanter skal have adgang til de nødvendige plantenæringsstoffer i det øverste jordlag. 

Salat har ikke brug for så meget kvælstof, kun 165 g på sandjord og 140 g på lerjord pr. 10 m2.  

Helt omsat kompost fremstillet af plantemateriale er velegnet. Har man ikke kompost, kan man kultivere købt gødning ned mellem rækkerne, når planterne har fået 3-4 blade og har brug for næringsstofferne. 

Salatblade spiser vi rå, og derfor bør man ikke gødske med husdyrgødning eller købt gødning baseret på husdyrgødning. Man kan købe organisk gødning, som er produceret udelukkende af plantemateriale. 

Mere info om dyrkning af hovedsalat

https://haveselskabet.dk/saadan-dyrker-du-salat

Når planterne er sået i æggeskallerne skal planterne nu bare have ro, vand og varme.

 Fordelen ved at så i æggeskaller er

Få gavn af calciumen i æggeskallerne ved at bruge skallerne som en lille potte til spirer. Tag skalresterne fra det kogte æg fra morgenbordet. Det er allerede udstyret med et passende plantehul i toppen.


Bor derefter et lille hul i bunden som drænhul. Fyld æggeskallen med jord. Plant et frø i jorden og vand den lille plante in spe. Du kan allerede nu anbringe planten i æggeskallen i dit køkkenbed, eller du kan lade frøet forspire i æggebakken sammen med andre “æggepotter”.


Størrelsen på æggeskallerne er ikke så vigtigt. De vil naturligt nedbrydes i jorden. Æggeskallerne er ren calcium, og det rene fredagsslik for dine planter.


Flere info 

https://da.planetagarden.com/article/benefits_of_starting_seeds_in_eggshells


Pædagogisk didaktisk overvejelser


Jeg tænker, at en hvilken som helst brugergruppe, med eller uden handicap man til daglig beskæftiger sig med, er denne plantehold velegnet til. I forhold til plantehold er alle sanser i brug, man kan smage, dufte, røre og se. Dermed kan alle være med også uanset alder.


Da man kan dyrke det meste i et drivhus, kan man have planterne i en højde, således også kørestolsbruger kan være med og have glæde af et plantehold.

 

Jeg vælger at min brugergruppe skal være voksne mænd, som jeg til daglig arbejder med. Mændene er asylansøger og kommer fra hele verden. De har alle et psykisk lidelse, men når det kommer til dyrkning af planter lyser de helt op. Vi skal så en masse frøer, og der bliver valgt forskellige krydderurter, da mange kan relaterer det til smage hjemmefra. 


Ingen af mændene har prøvet at så før, de gå til projektet med fuld energi og nysgerrighed. 


Vi starter med at så frøene, og da jeg har lært, at skaller er gode for frøer, vælger vi at gå med den taktik, og dermed kan de se frøene spirer med tiden. Alt imens det foregå gør vi klar til at de kan komme ud på et større areal.


Mændene er helt med på, at der skal noget lys og varme til, samt den rette vanding. Der bliver rengjort et gammelt drivhus, som står på matriklen, og indkøbt nogle kapilærkasser. 


Det tager tid at spire de små frø, men mens de gør, får vi mange snakke om, hvad de vil bruge krydderurterne til, og hvilke opskrifter de har med hjemmefra, som skal afprøves.


Vi bliver enige om, at madlavning skal gå på skift, da vi på den måde kommer igennem alle krydderurter, og de forskellige tilberednings procedure som mændene hver især har. 


Vi får ligeledes en snak om, hvad der er lovligt og ulovligt at dyrke i Danmark. Men da vi ikke gå imod love eller regler med de planter vi dyrker, er vores projekt ikke i fare.


Målet for mine bb er, at de skal vise interesse for dyrkning af krydderurter, og at de ikke giver op, når tiden bliver lidt for lang. Mange af mine bb mister hurtigt modet, hvis ikke tingene sker lidt hurtige, og læring i dette projekt er, at de skal lære at tage det med ro, og nyde processen.


Da mange af dem heller ikke har en struktureret hverdag, er dette projekt med til, at de kommer ud af fjerene og får en hobby hvor tingene tager tid, men giver et stort udbud, hvis det er blevet passet ordentligt.


Med dette projekt får mine bb en fælles tredje, der gør at de bliver mere sociale, de får snakket sammen og udvekslet tanker og ideér. Alle bb der deltager i projektet får en fornemmelse af ejerskab over drivhuset, og det vil igen medfør til et fællesskab, hvor de er sammen om noget og sammen om, at det skal lykkes, i sidste ende når de et fælles mål. Alle bb har medbestemmelse over, hvad der skal dyrkes og hvem der passer hvad og hvornår.

 

Målet med projektet er

  • At bb har et formål med deres hver dag

  • De får styrket deres relationer og fællesskaber

  • Jord til bord

  • Pasning og pleje af et plantehold

Pædagogens rolle

  • faciliterer projektet

  • ansvar for, at alle bb er med som gerne vil være med

  • indkøb af diverse materialer

  • sørge for, at projektet bliver passe

  • at alle får et ansvarsområde

fredag den 18. marts 2022

18-03-2022

 

Så er der for alvor begyndt at ske noget.
- Kamille (vild)
- Tagetes (frøpose)
- Ærter (frøpose)
- Rød havemælde (frøpose)
- Rucola (frøpose)
- Hvidløg (køkken)
- Tomat (køkken)

Og så er der kommet en spire som jeg ikke ved hvad er, den står i et af de rum, hvor jeg ikke har sået noget. (Spændende) 



 


12-03-2022

Jeg ved ikke om det er tydeligt nok, men spirene hælder ud mod lyset. Jeg er derfor begyndt at vende dem dagligt.


Alle kan få bønner til at spire!!!!!! ikke mig, jeg har allerede nu myrdet 2 stk. bønner.

 

 

søndag den 13. marts 2022

Opgave C

  

I forbindelse med vores dyrehold skal T b.la.  bygge et bi-hotel til vilde bier. Dette for at han får en forståelse for og en viden om at, en bi ikke kun er er honningbi. De bier vi holder er på sin vis vilde, da de jo ikke er det man vil betegne som tamme, altså ikke gjort mere håndterbare. De bliver i vores bistade fordi vi har skabt de optimale levevilkår for dem og fordi deres naturlige levesteder er truede. Der findes ikke særlig mange uforstyrrede steder, med hule træer i Danmark. Vi (Danskere) er simpelthen for gode til at “rydde op”. 

 

Da T ikke kan læse er dialogen meget vigtig både ift. at bygge bi-hotellet, men også den viden vi gerne vil formidle ang. ovenstående. T er god med sine hænder og kan godt lide at bygge så her er bi-hotellet med til at oplevelsen bliver positiv. Samtidig har den viden vi gerne vil give ham et formål, nemlig at han måske selv får set vilde bier og at kunne vise et produkt frem. Da T er en meget videbegærlig ung mand, der samtidig er ret stor fan af det naturvidenskabelige, er det vigtigt for os at bruge de rigtige fag begreber, samt at det vi videregiver er konkret og rigtigt.

 

Vi skal  have forventningsafstemt med T. Hvad er hans forventning når han høre ordet bi-hotel. Det bliver muligvis nødvendigt at finde en ipad frem og vise ham et eksempel på det og at se filmen som Økolariet har lavet https://www.okolariet.dk/skoletjeneste/laer-selv-vild-med-verdensmalene/mal-15-byg-et-bihotel  Herefter skal vi sammen have fundet ud af hvad der skal bruges, T har højst sandsynlig allerede nu en ide om hvad der skal til af materialer. Vi køber de aftalte ting og går i gang.

 

Når bi-hotellet er færdig skal T vælge et sted til det, dette skal han gøre ud fra den viden han har fået gennem vores samtaler om biers behov. Tanken er at det skal hænges op et sted så det er lettilgængelig for ham og han dermed også selv kan observere om der kommer beboere. 


fredag den 11. marts 2022

11-03-2022

 


Hvidløg, Rucola og rød havemælde er nu begyndt at titte frem

Opgave


 Inden undervisningsdagen i plantehold, var jeg overbevist om at jeg ikke havde en anelse om hvad det var. Dog fandt jeg hurtigt ud af at jeg faktisk vidste lidt. Jeg har i flere år selv dyrket tomat, agurk, rødbeder, bønner osv. og jeg har kun det første år købt frø, derefter er det frø fra året før der er blevet sået. Noget er lykkedes og andet er ikke. Noget har bredt sig for meget, da jeg bare har sået uden at søge viden først, eks. har jeg citronmelisse, timian og mynte i hele haven.

 

Jeg vil forsøge at få nedenstående til at spire:

 

  1. kategori: Frø fra vilde planter (gråt skilt)

    1. Kamille

    2. Ahorn

    3. Ask

    4. Bog

    5. Asparges 

 

  1. kategori: Frø fra køleskabets grøntskuffe / køkkenskabe / krydderihylder (Grønt skilt)

    1. Tomat

    2. Slange hvidløg

    3. Chilli

    4. Snack peber

    5. Æble

    6. Yin og yang bønne

 

  1. kategori: Frø fra frøposer (Pink skilt)

    1. Ananas kirsebær

    2. Tagetes

    3. Ærte

    4. Ruccola

    5. Rød havemælde

Jeg har valgt at undersøge 2 af dem nøjere.

 

Naturfaglige overvejelser:

 

Asparges 

Aspargus officinalis

Spiring:

Frøene skal spire et lunt sted ca.15- 25 grader, i såjord. De plantes i marts-april måned og spire tiden er ca. 15 dage. De holdes fugtige og dækkes med plast. Når spirerne er så store at de ikke går i stykker, plantes de over i større potter, dette gentages indtil de skal plantes ud i haven. 


Udplantning: 

I maj-juni plantes de i forarbejdet,næringsrigt og vel drænet jord og trives i velgødet og let sandet jord, med en sådybde på 4-5 cm. og med en afstand på 30-40 cm. fra hinanden, samt en rækkeafstand på 50-60 cm. De skal placeres i sol eller halvskygge.


Høst:

De kan høstes i april-juni efter det 3 år.

https://danafroe.dk/index.php/grontsager/asparges/mary-washington.html 


Fakta:

Asparges er en flerårig plante og kan høstes i op til 25 år. Den findes også i naturen når kysten i det østlige Danmark. Når den er etableret i haven, skal den, fordi den er flerårig, ikke plantes igen, men når høstperioden er ovre lader man dem gro indtil løvet ved at blive gulligt, for at de kan samle næring til næste år. Derefter skæres de ned til ca. 5 cm.


Fun Fact:

Hvide asparges er grønne, med mindre de bliver hyppet. Det vil sige at de bliver dyrket under jorden og derfor er blege. 

https://www.plantorama.dk/guide/have/haveplanter/spiselige-baer-og-planter/koekkenhaven/dyrkning-af-asparges   

 

Ananas kirsebær

Physalis peruviana

Spiring:

Frøene skal sås i såjord et lunt sted, jorden holdes fugtig og så bakken overdækkes af plast. De spire efter  2-3 uger. De første 6 uger skal spirerne skærmes for direkte sollys. Efter 5-8 uger kan de plantes ud.

 

Udplantning:

Spirene plantes i en krukke, hvis man vil have flerårige planter skal krukken kunne indeholde 6-10 liter jord. Jorden skal være næringsrig og der gødes jævnligt. Planten skal stå solrigt og læ for vinden evt. i drivhus. Den må ikke stilles ud før der ikke er nattefrost mere. Ligesom det er vigtigt at gøde jævnligt, skal der også vandes hyppigt, dette giver den bedste høst.


Høst: 

Der høstes i efteråret.


Overvintring:

Planten stilles et lyst men frostfrit sted, der gødes ikke og vandes næsten heller ikke, da planten har brug for en tørkeperiode.


Pas på!! Ananas Kirsebær regnes til Natskyggefamilien. Alle plantedelene er giftige. Dette gælder dog ikke de modne frugter!

http://www.tropica-scandi.dk/upload_dir/shop/PDF_er/13107---Ananas-Kirsebaer.pdf


Alle min frø er sået i såjord og står i min vindueskarm, med plast over.

 

Pædagogisk-didaktiske overvejelser:

Brugere:

Jeg tænker at uanset hvilken brugergruppe man vælger er det vigtigste at, planteholdet er let tilgængelig og at der forholdsvis hurtigt sker en synlig udvikling. Da plantehold kan være mange ting, synes jeg at uanset alder, handicap, køn osv .kan alle få noget ud af det. Det vil der nok være nogen der ikke mener, men hvis man har en borger der er blind, handler det om at fokusere på de andre sanser. Der findes planter der er bløde, dufter godt, smager godt osv.

 

Pædagogisk forløb:

Der skal etableres et jordbærbed, sammen med 5 børn i alderen 8-12 år på et socialpædagogisk aflastningssted. 


Der er fra sidste år blevet gemt nogle jordbærfrø, fra jordbær som er blevet hentet ved naboen. Børnene har selv været med til at pille de små frø af jordbærene, altså er denne proces allerede startet sidste år. 


Frøene skal sås i en spirekasse, som kommer til at stå i vindueskarmen inde ved spisebordet. Dermed har børnene mulighed for at observere processen dagligt. Samtidigt vil det også give mulighed for natufaglige samtaler, uden at det virker som undervisning. Der bliver dermed plads til nysgerrighed og undren. (Der etablere sideløbene med børne spirekassen også en voksen spirrekasse) 


Mens frøene sås, vil jeg prøve at styre samtalen som “nysgerrige My” med spørgsmål som: hvorfor skal de stå i vindueskarmen? Hvornår tror i de spire? Hvornår kan de plantes ud? Hvornår kan I spise jordbær? osv.


Når spirerne er blevet synlige, skal vi finde et godt sted at plante dem ud. Igen her mens vi leder, er der en samtale igang, med mig som “nysgerrige My” Tror i de kan stå i sandkassen? og hvis ikke så hvorfor? Sol eller skygge? Osv. Når placeringen er fundet, bliver bedet klargjort ud fra den viden de har tilegnet sig indtil nu.


Nu er planterne store nok til at blive flyttet ud i bedet. Børnene får hver en lille række som de har ansvaret for at passe. De planter selv deres række, samtidig med at vi i fællesskab snakker om hvad planterne har brug for, for at give store, røde og søde jordbær. Der laves aftaler om at hjælpe hinanden, hvis der opstår sygdom eller lignende. (Jeg etablere sideløbende med børne rækkerne også en større voksen række. Dette for at børnene kan kopiere det jeg gør, så de får en fornemmelsen at arbejde mere selvstændigt og dermed få større ejerskab over netop deres række) 


Børnene vil nu passe deres rækker af planter, som regel med en voksen til stede, så de har mulighed for at stille spørgsmål og så de/vi kan glæde os til jordbær sammen. Her er det vigtigt at børnene ved, at der kan være nogle af planterne der ikke overlever. Dermed er der dømt “nysgerrige My” igen: Hvorfor tror i at der er nogen af jordbærplanterne der dør? Kan en plante også være syg? Kan den dø af tørst? Kan jordbærplanten blive kvalt af andre planter? og hvis hvad er det så den mangler? osv.


Når bærrene kommer, men stadig er grønne, skal børnene til at tænke over hvad de vil bruge deres jordbær til. Hermed skal de også overveje hvor mange jordbær der er og hvor meget der skal til, hvis de nu vil lave marmelade. Der skal findes opskrifter og købes ind. “Nysgerrige My” Hvad skal der ske med planterne når der ikke er jordbær på dem mere? Skal vi så jordbærfrø igen næste år? Kan de overleve vinteren? osv.


Jordbærrene bliver plukket hen over sommeren og de børn der vil lave noget af dem, får hver deres pose i fryseren, hvor de kan samle dem. 

Sidste del af projektet er fremstillelse at marmelade fra bærrene i “voksenbedet”, dette for at tilgodese de børn der ikke har så meget impulskontrol og dermed har spist de fleste af deres jordbær direkte fra planten. Der nippes jordbær, vejes af, koges, bliver ordnet glas og evalueres på forløbet, i det glade køkken. De får hver et glas marmelade med hjem, og får dermed mulighed for at dele ud af deres viden.

 

Mål:

  • At børnene skal gennemføre projektet

  • At børnene skal få en viden om og forståelse for en plantes kredsløb.

  • At få en forståelse for at jordbær ikke kommer fra supermarkedet, men er blevet dyrket et andet sted.

  • At få kendskab til fagbegreber

  • At tage ansvar, at samarbejde og at blive stolte af sig selv og hinanden.

  • At kunne vokse som individer, ved at videregive den tilegnede viden. 

 

Pædagogens rolle:

  • Jeg skal have viden om fagbegreber, kredsløb, plantens behov osv.

  • Jeg skal sørge for at der er et sted til bedene

  • Jeg skal have købt såjord, spirekasser osv.

  • Hvis interessen falder hos børnene er det min opgave at motivere og fastholde dem i projektet

 

Dette er et afprøvet projekt der køre på 3 år. I år bliver det udvidet med at dyrke krydderurter.


mandag den 7. marts 2022

Dag 8

 

Det ser ud som en gyser kulisse i mørke, billedet er taget kl. 21,30 om aftenen. 

onsdag den 2. marts 2022

Dag 7

 

Formiddagståge 


Eftermiddagssol 

Sikke en forskel på blot 6 timer