Plantehold
Jeg gik i panik da jeg hørte, at jeg skulle så 15 forskellige planter, i tre kategorier. Jeg har aldrig nogensinde sået noget i mit liv. Som i aldrig!! Men nå! Alle gode råd er dyre, og intetanende ringer jeg til svigermor. Svigermor skal man jo ikke kimse af, hun stå altid klar med gode råd og fif.
Skal man købe så bakker og spirekasser, oh gud jeg har heller intet drivhus. Igen panikken breder sig…
Svigermor fortæller, at jeg skal tage æggeskaller og så mine frø i dem og derefter bruge æggebakkerne som et lukket mini drivhus til de er klar til at blive omplantet.
Genialt tænkte jeg, men havde aldrig hørt om det, men det skulle prøves.
Så jeg har valgt at så følgende;
Køleskab
agurk
chili
ying yang bønner
rød peberfrugt
cantaloupe melon
Frøposer
purløg
dild
basilikum
hovedsalat
persille
Vild
bøg
ask
ahorn
dunhammer
valmue
Semivild
asparges
Naturfaglige overvejelser;
Cantaloupe melon
I Danmark når vi ikke de samme temperaturer og mængder af sollys, som de har under mere sydlige himmelstrøg, og derfor skal melon dyrkes i drivhus. Du kan tyvstarte sæsonen ved at forkultivere melon.
Forkultiveringen skal som udgangspunkt begyndes i april, så du er klar til at plante melon ud i drivhuset i maj eller juni.
Man forkultiverer ved at så melonfrø i en såbakke eller en anden passende beholder med så- og priklejord i. Beholderen skal fyldes halvt op med jord, og frøene skal sås enkeltvis, så de ikke ligger oveni hinanden. Når melonfrøene spirer, kan man fylde lidt ekstra jord på op til bladene. Det kan være en fordel at så lidt ekstra frø, så man er sikker på at have spirer nok til udplantningen.
Melonfrø spirer ved 25°C, og det tager typisk tre dage, før frøene begynder spiringen. Bakken eller beholderen med frø skal placeres lunt og meget lyst. Når frøene begynder at spire, skal man fjerne låget på bakken eller beholderen.
Plant melonplanter ud i en plantesæk af god kvalitet, der er lagt ovenpå en kapillærkasse. I hver plantesæk kan man plante 2 melonplanter. Kapillærkasser gør tilmed vanding og gødning nemmere og knap så tidskrævende, da planterne selv ”drikker” den mængde vand, de har brug for.
Plant små melonspirer i en dybde på 2,5 - 3 cm med en planteafstand på 100 - 150 cm.
Melonplanter har både han- og hunblomster, og kræver derfor bestøvning. Så man skal huske at åbne døren ind til drivhuset, så bierne kan flyve ind og bestøve blomsterne, der senere bliver til smagfulde meloner. Man kan lokke bierne til ved at placere en krukke med sommerblomster under melonplanterne.
Flere oplysninger i forhold til vanding, gødning, opbinding, beskæring og knibing på;
Hovedsalat
Salat kan sås i en kølig vindueskarm fra omkring 1. marts i potter, såbakke, rootrainer eller lignende.
Flyt gerne planterne ud i drivhuset, så snart de har fået det første hold blade. Her trives og udvikler de sig meget bedre end i vindueskarmen. Der skal være plusgrader døgnet rundt, når de flyttes derud. Placér dem gerne under fiberdug eller i en mistbænk inde i drivhuset.
Når de har fået 4-5 rigtige blade er rodsystemet stort nok til, at de kan plantes ud i drivhus, drivbænk eller i en tunnel på friland overdækket med fiberdug. På friland kan salat nå at udvikles inden såning af bønner eller udplantning af f.eks. majs.
Salat har et lille rodsystem, som kun når ca. 25 cm ned i jorden. Det betyder, at de hurtigt kommer til at mangle vand, når det er højsommer.
Salaten kan ikke tåle at mangle vand, dels fordi den mister sprødheden, og dels fordi vandmangel får i væksten til at gå i stå, hvilket får planten til i stedet at danne blomsterstængel. Det lækre hoved forvandles til en blomsterstilk og blade, som ikke smager særlig godt.
Det er derfor en god ide at dyrke salat på ét sted, hvor det er let at vande, og det er selvfølgelig også en god ide at jorddække, så vandet ikke så let kan fordampe.
Det lille rodsystem betyder også, at salatplanter skal have adgang til de nødvendige plantenæringsstoffer i det øverste jordlag.
Salat har ikke brug for så meget kvælstof, kun 165 g på sandjord og 140 g på lerjord pr. 10 m2.
Helt omsat kompost fremstillet af plantemateriale er velegnet. Har man ikke kompost, kan man kultivere købt gødning ned mellem rækkerne, når planterne har fået 3-4 blade og har brug for næringsstofferne.
Salatblade spiser vi rå, og derfor bør man ikke gødske med husdyrgødning eller købt gødning baseret på husdyrgødning. Man kan købe organisk gødning, som er produceret udelukkende af plantemateriale.
Mere info om dyrkning af hovedsalat
https://haveselskabet.dk/saadan-dyrker-du-salat
Når planterne er sået i æggeskallerne skal planterne nu bare have ro, vand og varme.
Fordelen ved at så i æggeskaller er
Få gavn af calciumen i æggeskallerne ved at bruge skallerne som en lille potte til spirer. Tag skalresterne fra det kogte æg fra morgenbordet. Det er allerede udstyret med et passende plantehul i toppen.
Bor derefter et lille hul i bunden som drænhul. Fyld æggeskallen med jord. Plant et frø i jorden og vand den lille plante in spe. Du kan allerede nu anbringe planten i æggeskallen i dit køkkenbed, eller du kan lade frøet forspire i æggebakken sammen med andre “æggepotter”.
Størrelsen på æggeskallerne er ikke så vigtigt. De vil naturligt nedbrydes i jorden. Æggeskallerne er ren calcium, og det rene fredagsslik for dine planter.
Flere info
https://da.planetagarden.com/article/benefits_of_starting_seeds_in_eggshells
Pædagogisk didaktisk overvejelser
Jeg tænker, at en hvilken som helst brugergruppe, med eller uden handicap man til daglig beskæftiger sig med, er denne plantehold velegnet til. I forhold til plantehold er alle sanser i brug, man kan smage, dufte, røre og se. Dermed kan alle være med også uanset alder.
Da man kan dyrke det meste i et drivhus, kan man have planterne i en højde, således også kørestolsbruger kan være med og have glæde af et plantehold.
Jeg vælger at min brugergruppe skal være voksne mænd, som jeg til daglig arbejder med. Mændene er asylansøger og kommer fra hele verden. De har alle et psykisk lidelse, men når det kommer til dyrkning af planter lyser de helt op. Vi skal så en masse frøer, og der bliver valgt forskellige krydderurter, da mange kan relaterer det til smage hjemmefra.
Ingen af mændene har prøvet at så før, de gå til projektet med fuld energi og nysgerrighed.
Vi starter med at så frøene, og da jeg har lært, at skaller er gode for frøer, vælger vi at gå med den taktik, og dermed kan de se frøene spirer med tiden. Alt imens det foregå gør vi klar til at de kan komme ud på et større areal.
Mændene er helt med på, at der skal noget lys og varme til, samt den rette vanding. Der bliver rengjort et gammelt drivhus, som står på matriklen, og indkøbt nogle kapilærkasser.
Det tager tid at spire de små frø, men mens de gør, får vi mange snakke om, hvad de vil bruge krydderurterne til, og hvilke opskrifter de har med hjemmefra, som skal afprøves.
Vi bliver enige om, at madlavning skal gå på skift, da vi på den måde kommer igennem alle krydderurter, og de forskellige tilberednings procedure som mændene hver især har.
Vi får ligeledes en snak om, hvad der er lovligt og ulovligt at dyrke i Danmark. Men da vi ikke gå imod love eller regler med de planter vi dyrker, er vores projekt ikke i fare.
Målet for mine bb er, at de skal vise interesse for dyrkning af krydderurter, og at de ikke giver op, når tiden bliver lidt for lang. Mange af mine bb mister hurtigt modet, hvis ikke tingene sker lidt hurtige, og læring i dette projekt er, at de skal lære at tage det med ro, og nyde processen.
Da mange af dem heller ikke har en struktureret hverdag, er dette projekt med til, at de kommer ud af fjerene og får en hobby hvor tingene tager tid, men giver et stort udbud, hvis det er blevet passet ordentligt.
Med dette projekt får mine bb en fælles tredje, der gør at de bliver mere sociale, de får snakket sammen og udvekslet tanker og ideér. Alle bb der deltager i projektet får en fornemmelse af ejerskab over drivhuset, og det vil igen medfør til et fællesskab, hvor de er sammen om noget og sammen om, at det skal lykkes, i sidste ende når de et fælles mål. Alle bb har medbestemmelse over, hvad der skal dyrkes og hvem der passer hvad og hvornår.
Målet med projektet er
At bb har et formål med deres hver dag
De får styrket deres relationer og fællesskaber
Jord til bord
Pasning og pleje af et plantehold
Pædagogens rolle
faciliterer projektet
ansvar for, at alle bb er med som gerne vil være med
indkøb af diverse materialer
sørge for, at projektet bliver passe
at alle får et ansvarsområde
